Af Lars Dinesen - 12/11-15 22:08

Assads hær indtager by i strategisk Aleppo-provinsAssads hær indtager by i strategisk Aleppo-provins

Den syriske hær vinder frem i den nordlige Aleppo-provins, hvor byen al-Hader nu er under Assads kontrol.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Uncredited)

Syriens præsident, Bashar al-Assad, har torsdag vundet et vigtigt slag i den strategisk vigtige Aleppo-provins i det nordlige Syrien.

Nærmere bestemt har hæren med hjælp fra sine allierede erobret byen al-Hader, som ligger 25 kilometer syd for selve byen Aleppo, og som har været kontrolleret af den al-Qaeda-relaterede al-Nusra Front.

Regimets styrker kontrollerer i forvejen den vestlige del af byen Aleppo, som er Syriens største by og var landets økonomiske centrum inden krigen.

LÆS OGSÅ: EU vil støtte flygtninge i Tyrkiet med ny milliardfond

Overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at al-Hader var rebellernes hovedsæde i Aleppo-provinsens sydlige del.

Her begyndte den syriske regeringshær i sidste måned at rykke frem mod Islamisk Stat og al-Nusra-gruppen med støtte fra libanesiske Hizbollah-krigere og russiske luftangreb.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat truer Rusland med angreb meget snart

Efter at have taget kontrollen over al-Hader rykkede de syriske styrker ifølge observatørgruppen hurtigt frem mod vest, hvor de begyndte kampe i byen al-Eis.

- Der er stadig kampe i gang i al-Eis. Det er et nøgleområde, fordi det ligger hævet over resten af provinsen, og hvis de erobrer byen, vil de have hele Aleppo-Damaskus-motorvejen i skudlinjen, siger Abdel Rahman, leder af observatoriet, til nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ: Italiensk politi: Norges Mulla Krekar er leder af IS-gruppe

- Dagens fremrykning er den strategisk vigtigste for den syriske regeringshær, siden russerne begyndte deres luftangreb i landet, lyder det fra Rahman.

LÆS OGSÅ: Mindst 100 dræbt under intense kampe i Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress