Af - 02/03-16 18:15

Breivik føler sig alene: Nu sagsøger han NorgeBreivik føler sig alene: Nu sagsøger han Norge

Anders Breivik har valgt at lægge sag an mod den norske stat. Han mener, at han bliver forhindret i at have menneskelig kontakt.

Bildstrecke im Grossformat »

Den kendte massemorder og terrorist Anders Breivik har kun fået et eneste knus de sidste fem år. Han sagsøger nu staten Norge, fordi han ser forholdene i fængslet som et brud på menneskerettighederne. Det skriver TV2.

Breivik har kun haft ét besøg, siden han blev varefængslet i 2011 efter det rædselsvækkende terrorangreb mod Oslo og Utøya og dømt i 2012. Det var hans nu afdøde mor, der var forbi, og ifølge Breivik fik de kun fem minutter til at give hinanden et hurtigt knus.

LÆS OGSÅ: Havde det hele i munden: Mæt Breivik dropper sultestrejke

Breiviks eneste menneskelige kontakt er med fængselsbetjente og professionelle, hvor alle samtaler foregår gennem en glasvæg. Det er blandt andet den langvarige isolation og den stærkt begrænsede kommunikation til omverdenen, der har fået ham til at lægge sag an.

Den norske statsadvokat, Marius Emberland, afviser klart, at Breivik skulle være udsat for nogle brud på menneskerettighederne.

LÆS OGSÅ: Emma overlevede Breiviks massakre: Nu svarer hun på hans klagebreve

I Norge ser mange frem til retsopgøret med bange anelser. Ifølge den norske avis Vårt Land frygter de efterladte den medieomtale, der vil følge sagen. Lederen af den nationale 22. juli-støttegruppe, Lisbeth Røyneland, fortæller, at mange havde troet, at de ville få lidt ro efter den første retssag i 2012.

- Jeg begynder at indse, at vi ikke kommer til at få fred. Det må vi desværre bare forholde os til, siger Røyneland.

Retssagen vil finde sted den 15.-18. Marts 2016 i gymnastiksalen i Skien fængsel. Det er her Breivik afsoner sin indtil videre 21 år lange dom.


LÆS OGSÅ: Terrordømte Anders Breivik må studere fra cellen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress