Af - 23/10-15 14:55; Opdateret: 23/10-15 15:22

Medie: Over 30 svenske skoler har modtaget truslerMedie: Over 30 svenske skoler har modtaget trusler

Efter torsdagens grufulde hændelse i Sverige har over 30 skoler modtaget trusler, skriver svensk avis.

storybild

(Billede: Polfoto)

Over 30 svenske skoler har fået trusler fredag. Det skriver Aftonbladet.

Det er kommet frem dagen efter det grusomme angreb torsdag. Politiet patruljerer på flere skoler på Gotland, men selv skoler i Göteborg, Borås og Skellefteå har modtaget trusler, mens et gymnasium i Örebro er lukket grundet trusler.

Blandt skolerne, der har modtaget trusler, er Kannebäcksskolan og Vättnedalsskolan i Västra Frölunda. Aftonbladet skriver, at man på Facebook har opsnappet en generel - og anonym - trussel mod samtlige skoler i Borås, hvorfor politiet har øget sikkerheden på skolerne i området. Også på foraet 4chan har man registreret trusler.

- Vi vil øge tilstedeværelsen af politi og sikkerhedsvagter, siger Bo Hansson, der er sikkerhedschef i Borås.

Skolerne er dog stadig åbne.

LÆS OGSÅ: Mor til 15-årigt offer: - Han var så venlig og så hjælpsom

Anderstorpsskolan og Balderskolan i Skellefteå måtte evakuere personale og elever grundet trusler, og skolens rektor valgte efterfølgende at holde Anderstorpsskolan lukket.

- Der har været en slags trusler over en chat-app, og derefter har man vurderet, at det var det rigtige at rydde skolen, siger Anders Bergström, der er skolechef i Skellefteå.

På Grillska Gymnasium i Örebro valgte man at lukke ned, efter en anonym trussel på skolens Facebook-side.

- Det er altid svært at vurdere omfanget af en trussel, men vi har det fulde ansvar for de studerendes sikkerhed. I dette tilfælde føltes det bedre at holde skolen lukket, siger Kristoffer Carlring, rektor på Grillska Gymnasium.

LÆS OGSÅ: Elev: Vi troede, han havde klædt sig ud til Halloween

LÆS OGSÅ: Svensk politi: Skoleangreb var racistisk motiveret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress