Af - 12/06-16 17:43

Mor får hårrejsende sidste sms fra søn ved massakre på natklubMor får hårrejsende sidste sms fra søn ved massakre på natklub

- Han har os, han er herinde med os.

Bildstrecke im Grossformat »

Her ses pårørende og politifolk udenfor den angrebne natklub i Florida.

Efter mindst 50 mennesker er blevet dræbt ved et skuddrama natten til søndag på en natklub i Orlando afslører en mor nu den sidste sms fra hendes søn, der var på klubben i de skæbnessvangre timer.

Det skriver Daily Mail.

Mina Justice stod efter angrebet ude foran natklubben for homoseksuelle 'Pulse Orlando,' for at finde sin søn Eddie, der skrev en række sms-beskeder til hende under angrebet.

Vel at mærke inde fra klubben.

LÆS OGSÅ: IS-knyttede Twitter-konti viser foto af formodet drabsmand

Skyderiet begyndte omkring klokken 2.00 (lokal tid), da natklubben skulle til at lukke. Den formodede drabsmand blev kort efter dræbt af indsatstyrken SWAT.

Sønnen Eddie bad sin mor om at ringe til politiet efter han havde søgt tilflugt på klubbens toilet, hvor skyderiet fandt sted, der beskrives som et af de værste i amerikansk historie.

Søndag eftermiddag dansk tid lyder meldingerne på mindst 50 døde og 53 sårede, men der er endnu ikke et klart overblik over skaderne efter masseskyderiet.

Det vides endnu heller ikke om Eddie Justice er blandt de dræbte.

Den fortvivlede mor fik kort telefonkontakt med sin søn, men han var for rædselsslagen til at kunne kommunikere ordentligt.

LÆS OGSÅ: Myndighederne udpeger 29-årig som gerningsmand til massakre

Derfor bad hun ham om at skrive i stedet.

- Han har os, han er herinde med os.
Det var den sidste besked, som moren modtog.

- Jeg tror, at de alle sammen var på det badeværelse. Jeg kunne høre en masse mennesker græde, fortæller hun til nyhedsstationen Fox 35 Orlando.

Efterfølgende er Mina Justice en af de mange pårørende, der er troppet op uden for klubben for at finde ud af, hvad der er sket med deres pårørende.

LÆS OGSÅ: Natklubgæst: Det varede lige så længe som en sang

Se moren vise sms'erne frem i videoklippet nedenfor.

Det anslås, at der var omkring 320 gæster på klubben.


OVERBLIK: Det ved vi om skyderiet i natklub i Orlando

Mange mennesker er blevet dræbt og såret efter masseskyderi på natklubben Pulse i Orlando. Få et overblik.
Mindst 50 mennesker er blevet dræbt og 53 såret, efter at en mand åbnede ild mod en homoseksuel natklub i Orlando i Florida.

Få her et overblik over, hvad der er sket.

* Angrebet begyndte omkring 2:00 lokal tid.

* Pulse, som er en af ​​de største natklubber i Orlando, Florida, havde latinsk tema, og da festen var ved at nærme sig sin afslutning, begyndte en mand at skyde.

* Kort efter skrev natklubben på sin Facebook-side: "Alle skal komme ud af Pulse og blive ved med at løbe."

* Politiets kilder har fortalt til amerikanske medier, at gerningsmanden var i besiddelse af en mistænkelig genstand spændt fast til hans krop.

* Derefter var der en skudveksling mellem gerningsmanden og en politibetjent, som arbejder i klubben, men det er uklart, om det var i eller uden for spillestedet.

* En gidseltagning begyndte at udvikle sig, og klokken 5:00 lokal tid stormede politimænd bygningen og detonerede en "kontrolleret eksplosion".

* Gerningsmanden blev dræbt, og politiet siger, at mindst 50 mennesker er døde, hvilket gør det til det værste masseskyderi i nyere amerikansk historie.

* Tallet kan stige, da der er mindst 53 sårede på hospitalet.

* Gerningsmanden er ikke officielt blevet identificeret af myndighederne, men unavngivne embedsmænd har fortalt amerikanske medier, at det drejer sig om en Omar Mateen, en 29-årig mand fra byen Fort Pierce, som ligger cirka to timers kørsel syd for Orlando.

* En FBI-talsmand siger, at gerningsmanden læner sig i retningen af radikal islamistisk ideologi, men at det endnu ikke er klart, om det drejer sig om indenlandsk eller international terrorisme.

* Politiet siger, at gerningsmanden var bevæbnet med en riffel, en pistol og en form for mistænkelig enhed.

* I en erklæring fra Det Hvide Hus lyder det, at præsident Barack Obama er blevet orienteret om skyderiet. "Vores tanker og bønner er med de familier og kære til ofrene", lyder det blandt andet fra præsidenten.

Kilde: BBC

/ritzau/

LÆS OGSÅ: 50 dræbt på natklub i værste skyderi i nyere USA-historie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress