Af Marc Nicholas Thygesen - 24/04-15 13:28; Opdateret: 24/04-15 15:26

Anklager: Militant terrorgruppe ville måske angribe VatikanetAnklager: Militant terrorgruppe ville måske angribe Vatikanet

18 personer, som italiensk politi har anholdt, mistænkes også for støtte til et oprør mod Pakistans regering.

storybild

(Billede: Polfoto/ZUMA)

Italiensk politi har fredag været i gang med en større "antiterroraktion", hvor man går efter at anholde 18 personer, som blandt andet mistænkes for angreb i Pakistan.

LÆS OGSÅ: Tre er dræbt af bombe ved amerikansk konsulat i Irak

En ledende anklager har siden bekræftet, at en formodet terrorgruppe måske gik med planer om at udføre et angreb mod Vatikanet.

Efterforskningen hos det italienske sikkerhedspoliti peger angiveligt på, at folk fra gruppen muligvis har været i gang med forberedelserne af et angreb på den romersk-katolske kirkes hovedsæde i Rom.

LÆS OGSÅ: TV: Selvmordsbomber rammer vejsidebombe og eksploderer i luften

I første omgang kom det frem, at de anholdte var mistænkt for at have udført terrorangreb i Pakistan og Afghanistan. Det har chefanklageren, Mauro Mura, siden bekræftet.

En bombe i den nordvestlige grænseby Peshawar i 2009 kostede flere end 100 mennesker livet, mens 200 blev såret.

LÆS OGSÅ: Politimand dræbt af bombe i Kairo

Anholdelserne er sket i syv italienske provinser, blandt andet på middelhavsøen Sardinien.

De mistænkte skal ifølge politiets meddelelse være "inspireret af al-Qaeda", og de gik ifølge anklagen efter at vælte Pakistans regering.

Terrorgruppens åndelige leder skal være blandt dem, som politiet allerede har anholdt. Andre menes at være flygtet ud af landet.

Den formodede terrorgruppes medlemmer skal have fået adgang til Italien på arbejdskontrakter eller som asylsøgere.

Nogle af dem er senere rejst til byer i Nordeuropa, hævder politiet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress