Af Lars Dinesen - 23/09-15 16:52

3000 flygtninge er ankommet til Lesbos på få timer3000 flygtninge er ankommet til Lesbos på få timer

Mens Europas ledere samles i Bruxelles, fortsætter strømmen af flygtninge med kurs mod græsk ø.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Petros Giannakouris)

Mens lederne for de europæiske lande onsdag er samlet i Bruxelles for at drøfte løsninger på flygtningekrisen, strømmer flygtninge til den græske ø Lesbos i rekordtempo.

Inden for få timer er 3000 overvejende syriske flygtninge landet på Lesbos' strande i gummibåde efter en farefuld sejlads fra Tyrkiet.

De er den seneste bølge af mindst 430.000 flygtninge og migranter, som i år har krydset Middelhavet for at komme til Europa.

Cirka 50 gummibåde med hver 60 til 70 mennesker om bord er i løbet af fem timer ankommet i silende regnvejr. Stranden er dækket af redningsveste, som de mange flygtende har smidt efter at have fået fast grund under fødderne.

LÆS OGSÅ: EU-formand: Vi skal genvinde kontrol med vores grænser

LÆS OGSÅ: Løkke: Østlande må respektere EU's gældende regler

Nogle af dem er svært nedkølet.

Mens en overfyldt gummibåd nærmer sig, løfter en mand sin grædende datter, der er klædt i en orange redningsvest.

I en anden båd pakket med afghanske familier sidder smilende kvinder med hovedtørklæde, mens unge glædesstrålende mænd gør V-tegnet for sejr.

- Det var svært. Vi var bange, fortæller 18-årige Ruhin fra Afghanistan, hvis søster kollapser på stranden.

LÆS OGSÅ: Kommissionen advarer EU-lande mod brud på asylregler

Antallet af både, der ankommer, er langt større end normalt for så kort et tidsrum. 40 både har de seneste dage været anset for gennemsnittet for et helt døgn.

Næsten alle flygtninge søger herfra videre op gennem Balkan til Vest- og Nordeuropa, hvor de fleste søger asyl i Tyskland og Sverige.

EU's indenrigsministre besluttede tirsdag aften at fordele 120.000 flygtninge solidarisk i medlemslandene, men det skete under store protester fra flere øst- og centraleuropæiske lande, der blev nedstemt.

Onsdag aften mødes EU's stats- og regeringschefer for at drøfte, hvordan man langsigtet får løst flygtningekrisen og bremser flygtningepresset på Europa.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl: Stop hykleriet ved EU's ydre grænser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress