Af Benjamin Krogh - 18/12-15 21:25

Tidligere forsvarsminister: Obama har ingen Syrien-politikTidligere forsvarsminister: Obama har ingen Syrien-politik

Chuck Hagel kritiserer lange, kedsommelige møder hos Obama uden beslutninger.

storybild

(Billede: Susan Walsh)

Den tidligere amerikanske forsvarsminister Chuck Hagel kritiserer Obama-administrationen for at mangle en overordnet politik for Syrien.

I et interview med magasinet Foreign Policy beskriver Hagel lange, kedsommelige politiske møder, som ofte sluttede uden beslutninger.

Hagel, som er moderat republikaner, var demokraten Obamas forsvarsminister i to år - fra 2013 til 2015.

Han siger, at hans embedsperiode sluttede med knive i ryggen og politisk karaktermord.

LÆS OGSÅ: Det amerikanske budget får grønt lys af Kongressen

Ifølge Chuck Hagel er der stadig ikke udviklet en sammenhængende amerikansk strategi for Syrien.

- Obama-administrationen kæmper stadig for at finde en politisk strategi, men udenrigsminister John Kerry gør visse fremskridt frem mod den rigtige strategi, siger Hagel i interviewet med det ansete udenrigspolitiske tidsskrift.

- Der var for mange møder i Det Hvide Hus, siger Hagel, som tilføjer, at der var folk, som talte bag hans ryg.

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton siger, at en amerikansk militærindsats bør fokusere på at nedkæmpe Islamisk Stat og ikke på at fjerne Syriens præsident, Bashar al-Assad.

LÆS OGSÅ: Det amerikanske budget er halvvejs gennem Kongressen

- Vores mål er ikke at afskrække eller indkapsle Isil (et andet navn for Islamisk Stat, red.), men at besejre og ødelægge Isil, siger den tidligere udenrigsminister, som har lagt afstand til Obamas politik i regionen og afviser en mere aggressiv kurs.

Clinton fører i øjeblikket kapløbet om at blive nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: 'Døds-hjul' fortæller dig sandheden: Her skal du dø

LÆS OGSÅ: Negativ omtale: Dansk flygtningeudspil trækker overskrifter i USA

LÆS OGSÅ: Ekspræsident løsladt mod kæmpekaution i Fifa-skandale

LÆS OGSÅ: San Bernardino-nabo sigtes for at medvirke til terror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress