17/11-15 15:08; Opdateret: 17/11-15 17:24

Kendt fransk jihadist: Her er manden fra IS-optagelsenKendt fransk jihadist: Her er manden fra IS-optagelsen

Det var en kendt jihadist, der indtalte erklæringen, hvor Islamisk Stat tager skylden for attentatet i Paris.

storybild

Fabien Clain

De franske myndigheder genkender den stemme, der taler på lydoptagelsen, hvor den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) tager skylden for blodbadet i den franske hovedstad, Paris, i fredags.

Det siger en kilde tæt på efterforskningen.

Lydoptagelsen er lagt på internettet, og ifølge kilden er det den franske jihadist Fabien Clain, som læser erklæringen op.

Det er her, hvor den radikale og militante gruppe siger, at "otte brødre med sprængstofbælter og stormrifler" gennemførte et "velsignet angreb på korsfareren Frankrig".

LÆS OGSÅ: Efter angrebet i Paris: Tre personer anholdt i Tyskland

Ifølge oplysningerne fra de franske myndigheder sprængte syv terrorister sig selv i luften eller blev skudt af sikkerhedsstyrker. En ottende person eftersøges.

Clain er 35 år og radikal islamist. Han var tæt på Mohamed Merah, som i 2012 dræbte syv mennesker i Toulouse, herunder tre jødiske børn.

Merah var fransk-algerisk islamist, der efter drabet på de syv blev belejret af politiet i over 30 timer. Det endte med, at han blev dræbt af politiet, men inden da nåede han at såre tre politifolk.

LÆS OGSÅ: Belgien hæver terroralarm i hele landet efter Paris-angreb

Clain blev i 2009 dømt fem års fængsel for at rekruttere jihadister. Han tog efter løsladelsen til Syrien.

Der har imidlertid ikke været helt stille om ham siden da, for i april i år skrev avisen Le Monde, at Clain var den hovedmistænkte i et forpurret attentat på en kirke.

Planen blev afsløret, da den algeriske it-student Sid Ahmed Ghlam skød sig selv i benet ved et uheld.

Ved angrebet i Paris blev 129 mennesker dræbt under flere skudangreb og selvmordsbombeattentater.

LÆS OGSÅ: Anonymous i stort angreb på IS

LÆS OGSÅ: Frankrig ser stort på EU's budgetkrav efter Paris-angreb

LÆS OGSÅ: Kastede sig ind foran kuglerne og reddede kvindes liv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress