Af - 31/10-16 19:45

LISTE: 9 ting du IKKE vidste om halloweenLISTE: 9 ting du IKKE vidste om halloween

Halloween har forudset fire præsidentvalg, højtiden er den eneste, man kan være klinisk angst for, og den orange og sorte farve er ikke tilfældig.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet øverst finder du nogle af Hollywwod-stjernernes bedste halloween-kostumer.

Første søndag i november er det allehelgensdag og -aften. En aften, hvor man hylder de døde, helgener og martyrer. Det er dagen, der i engelsktalene lande fejres 31. oktober under navnet halloween.

Her er 9 ting, du ikke vidste om den uhyggelige højtid:

Der er blevet fejret halloween i 2.000 år


Ifølge History.com har man fejret halloween i cirka 2.000 år, hvilket er dokumenteret. Ibtimes.com mener dog at vide, at man har fejret højtiden i op mod 6.000 år. Der er dog ikke angivet nogle kilde for den påstand.

Men det der med græskar er en relativt ny tilføjelse


Et glimrende billede på halloween er det famøse græskarhoved, der kom sig af historien om Jack, der ved sin død ikke måtte komme ind i Himmerige, fordi han var en pralhals. Da Helvede heller ikke ville have ham, var han derfor dømt til at gå hvileløst rundt i intethedens mørke. For at kunne se udhulede han en majroe med et stykke glødende kul. Og det er den blege majroe, der senere er blevet til et græskar. Formentlig fordi det er nemmere at udhule.

Til gengæld er der en mening med den orange og sorte farve


Farverne er ikke tilfældige. Den orange farve symboliserer høsten, mens den sorte symboliserer, at sommeren nu er død.

Og der er også en grund til, at folk tager kostumer på


Det med kostumerne er ikke bare et pudsigt påfund. I gamle dage mente man, at grænsen mellem liv og død var så hårfin, at ånderne ikke ville genkende dem som levende, hvis ikke de iklædte sig masker.

Halloween har forudset mindst fire præsidentvalg


Apropos udklædning, så har salget af præsidentmasker mindst fire gange kunne forudsige udfaldet af præsidentvalget i USA. Inklusive, da Barack Obama vandt over Mitt Romney i 2012.

Højtiden er den eneste, man kan være klinisk angst for


Masker og kostumer kan godt være skræmmende, og måske er det derfor, at halloween er den eneste højtid, du kan være klinisk angst for. Har man fobi for halloween lider man således af samhainophobia. Det skriver blandt andre Fearof.com.

15.000 ton af én slags slik


Ifølge Womens Day producerer Jelly Belly Candy Company intet mindre end 15.000 ton af den meget specifikke slags halloween-slik Candy Corns.

Legenden siger


At du vil møde en heks på slaget 24, hvis du tager dit tøj på vrangen og omvendt på. Det skriver Ibtimes.com.

Halloween i Danmark


Ifølge Filmmagasinet Ekko begyndte halloween at vinde indpas i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala med gyserfilmsmaratoner, gevinster til bedste udklædning og så videre. I år 2000 begyndte legetøjskæden Fætter BR at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med alt hvad traditionen tilhører.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress