23/02-16 09:22

Tyskerne svømmer i største pengehav siden genforeningenTyskerne svømmer i største pengehav siden genforeningen

Overskuddet på de offentlige finanser var 19,2 milliarder euro i 2015, hvilket svarer til 0,6 procent af BNP.

storybild

Overskuddet på de offentlige finanser i Tyskland har ikke været større siden genforeningen, skriver det nationale statistikkontor, Destatis, i Weisbaden. (Billede: Free/Colorbox/Arkivfoto)

Tyskerne vælter sig i penge. Overskuddet på de offentlige finanser har ikke været større siden genforeningen i 1990, skriver det nationale statistikkontor, Destatis, i Weisbaden.

Overskuddet i 2015 var 19,4 milliarder euro. Det svarer til 144,7 milliarder danske kroner.

Opgørelsen dækker indkomst på alle niveauer - stat, delstater og kommuner - fraregnet udgifter.

Det svarer til cirka 0,6 procent af BNP, hvilket er lidt højere end ventet. Man har tidligere skønnet, at overskuddet ville lande på 0,5 procent.

- Den økonomiske situation i Tyskland i 2015 er karakteriseret af solid og vedvarende vækst, skriver Destatis.

Det offentlige forbrug steg med en procent i fjerde kvartal, og privatforbruget steg med 0,2 procent.

Tyskerne havde også sorte tal på bundlinjen året før.

I 2014 var overskuddet på 8,9 milliarder euro, svarende til 0,3 procent af BNP.

Landene i eurozonen må ikke have et underskud på over tre procent af BNP. Sker det, skal der lægges en plan, der hurtigt kan bringe økonomien tilbage på sporet.

Tyskland har tidligere sprængt EU-grænsen med et underskud på over tre procent.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress