Af Marc Nicholas Thygesen - 22/06-15 10:42; Opdateret: 22/06-15 11:10

Taliban angriber Afghanistans parlamentTaliban angriber Afghanistans parlament

Syv talibanere er dræbt efter angreb ved parlamentet i Kabul, hvor militante angreb med bilbombe og skud.

storybild

(Billede: Massoud Hossaini)

En selvmordsbombemand fra Taliban-bevægelsen og flere bevæbnede mænd angreb mandag parlamentet i Afghanistans hovedstad, Kabul.

LÆS OGSÅ: Pakistan: 2763 militante er dræbt på et år

Først blev en bombe bragt til sprængning, og siden var der meldinger om skyderi ved parlamentsbygningen, inden afghanske sikkerhedsstyrker havde skudt og dræbt de militante bag angrebet.

- Angrebet er slut nu. Syv militante var involveret - en bragte en bilbombe til sprængning nær parlamentsbygningen, og seks andre blev dræbt af sikkerhedsstyrker, efter de indtog en bygning i nærheden, siger en talsmand for indenrigsministeriet ifølge AFP.

Politikilder siger til Reuters, at seks talibanere er dræbt, og at angrebet er slut.

LÆS OGSÅ: TALIBAN: Vi skød helikopter ned i Pakistan

Direkte tv-billeder fra parlamentet viste en kaotisk situation, hvor medlemmerne af parlamentet flygter ud af den røgfyldte bygning.

- En selvmordsbomber har sprængt sig selv i luften lige udenfor parlamentsbygningen, og flere militante har indtaget positioner i en bygning tæt ved parlamentet, sagde polititalsmand Ebadullah Karimi til Reuters.

Afghanske sikkerhedskilder siger, at alle politikerne er i sikkerhed.

- En voldsom eksplosion rystede bygningen og knuste ruder. Vi er et sikkert sted lige nu, fortæller en parlamentariker, Shukria Barekzai, over telefonen.

Angrebet kom, netop som landets ny forsvarsminister skulle præsenteres i parlamentet, skriver flere medier.

LÆS OGSÅ: 10 mænd idømt fængsel på livstid for angreb på Malala

En talsmand for Taliban siger, at den militante bevægelse står bag angrebet, og at der er kampe i selve parlamentsbygningen.

- Flere mujahediner er gået ind i parlamentsbygningen, og der er voldsomme kampe i gang, siger Taliban-talsmanden Zabihullah Mujahid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Politiet afviser derimod, at talibanerne er trængt ind i bygningen.

- De er ikke inde i parlamentsbygningen, men de er et sted uden for bygningen, siger polititalsmand Ebadullah Karimi til AFP.

Talibans blodige angreb er taget til i styrke og antal, siden de sidste udenlandske kamptropper forlod Afghanistan ved årsskiftet.

I det nordlige Afghanistan har Taliban i de seneste dage taget kontrollen med to distrikter, og det har rejst spørgsmål om, hvorvidt de afghanske politi- og militærstyrker er i stand til at bekæmpe den militante gruppe uden hjælp fra udenlandske styrker.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress