Af - 09/08-16 06:10

Dansende flamingo død efter  bestialsk overfaldDansende flamingo død efter bestialsk overfald

Den flamenco-dansende flamingo Pinky fra fra forlystelsesparken Busch Gardens i Tampa Bay døde tirsdag efter en vred mands meningsløse angreb.

Den 19-årige flamingo var et sandt tilløbsstykke i forlystelsesparken, hvor hun ofte begejstrede publikum med en - ja, det er rigtigt - flamenco-lignende dans. Lige indtil en gal mand satte en stopper for dens liv og dansekarriere.

Det var den 45-årige Joseph Corrao, som var på familietur, der i et raserianfald gav fuglen så svære kvæstelser, at den måtte aflives.

LÆS OGSÅ: Halvblind, tandløs og såret dansebjørn har fået en ny chance i livet

Vidner fortæller, at manden fik fat i flamingoen i dens indhegning, løftede den op og satte den ned igen. Det fik hans mor til at skælde ham ud og sige, at han skulle sætte fuglen ned igen.

Det gjorde tilsyneladende Corrao så rasende, at han smadrede den stakkels flamingo ned i jorden, så dens fod næsten blev revet af.

Den rasende mand blev tilbageholdt af de andre parkgæster som overværede det bestialske angreb.

LÆS OGSÅ: Gammel elefant reddet fra slaveliv - nu er den død

Pinky blev fragtet til parkens dyrlæge, men der var intet at stille op. Skaderne var så omfattende, at man måtte aflive den 19-årige dansefugl, fortæller forlystelsesparken.

Corrao blev arresteret og anklaget for dyremishandling, fortæller Tampa Police Department.

Da den 45-årige kom for retten onsdag, havde dommeren ikke meget tilovers for ham.

LÆS OGSÅ: Luftbro til Australien skal redde det afrikanske næsehorn

- Det er mere end meningsløst. Jeg synes, det grænser til at være afstumpet, sagde dommeren ifølge tv-stationen WFTS.

Corrao blev løsladt mod en kaution på 5.000 dollars - 33.000 danske kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress