18/03-16 20:27

Domstol i Rio giver Lula grønt lys til regeringspostDomstol i Rio giver Lula grønt lys til regeringspost

Domstol underkender en anden domstol, som mente, at svindelsag gør brasiliansk ekspræsident uværdig til post.

storybild

Udnævnelsen af ekspræsident Lula da Silva til stabschef for præsident Dilma Rousseff splitter Brasilien. (Billede: AP/Eraldo Peres)

Brasiliens ekspræsident Luiz Inacio Lula da Silva kan starte som stabschef for landets præsident, Dilma Rousseff.

Det afgør en domstol, som dermed underkender en kendelse fra en lavere domstol torsdag. Her hed det, at Lula ikke kunne indtage posten som stabschef eller andre poster i regeringen, som giver immunitet mod strafforfølgelse.

Lula blev i sidste uge sigtet for korruption i forbindelse med politiets og anklagemyndighedens optrævling af en sag om det statslige olieselskab Petrobas.

Kritikere siger, at Rousseff har udpeget ham til stabschef med immunitet for at forhindre, at han bliver tiltalt og dømt for korruption.

Rousseff selv er ifølge nogle iagttagere i fare for at blive stillet for en rigsret for korruption.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress