Af Ritzau - 17/08-16 14:15

Mexicos præsident vil møde Donald TrumpMexicos præsident vil møde Donald Trump

Få måneder efter at præsidenten sammenlignede Trump med Hitler og Mussolini, siger han, at han vil møde ham.

storybild

Den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, siger, at han vil samarbejde med den person, som bliver USA's næste præsident. (Billede: Reuters/Henry Romero)

Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, er villig til at møde Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump.

Det siger præsidenten blot måneder efter, at han sammenlignede Donald Trump med Adolf Hitler og Benito Mussolini.

- Ja, jeg vil godt mødes med ham, siger Enrique Peña Nieto i et tv-interview ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg har aldrig mødt ham. Der er nogle af de ting, han har sagt, som jeg ikke er enig i, men jeg vil være respektfuld og samarbejde med den, som bliver den næste præsident i USA.

Donald Trump har vakt harme i Mexico med sine løfter om at bygge en mur langs USA's sydlige grænse for at holde illegale indvandrere og narkotika ude af landet. Samtidig har Trump sagt, at Mexico skal betale for opførelsen af muren.

Dette blev dog afvist af Enrique Peña Nieto i et interview med en mexicansk avis i marts. Her sammenlignede præsidenten "Trumps skingre tone" med diktatorer fra Anden Verdenskrig.

På et topmøde i Canada i juni trak Enrique Peña Nieto dog i land og sagde, at sammenligningen blot var en påmindelse om de ødelæggelser, der havde fundet sted i fortiden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress