Af - 24/01-16 18:20

Syg skildpadde svømmede 2500 kilometer forkert: Nu skal den flyves hjemSyg skildpadde svømmede 2500 kilometer forkert: Nu skal den flyves hjem

De lokale på kanaløen Jersey har nu samlet ind til en flybillet hjem til de kanariske øer.

Bildstrecke im Grossformat »

En skildpadde, der hører hjemme på de Kanariske øer, er svømmet op på en strand 2634 kilometer hjemmefra på øen Jersey ud for kysten i Normandiet.

Nu forsøger lokale dyrlæger at få det afsporede reptil, der er blevet døbt Terri, tilbage i topform, og en indsamling har sikret padden en returrejse med fly.

Det skriver Jersey Evening Post og itv.

Det tog under et døgn at skrabe mere end 10.000 kroner sammen til en returrejse for skildpadden Terri, der havde forvildet sig meget langt nord på. Terri, der er arten karetteskildpadde, er stærkt medtaget af det kolde vand, der temmelig langt fra de lune vande omkring de Kanariske øer.

LÆS OGSÅ: Gigantisk skildpadde fundet på Langeland

Skildpadden skyllede op på stranden tidligere på måneden, og har mødt en særdeles gæstfri øbefolkning, hvor både velgørenhedsorganisationer, lokale firmaer og foreninger har sørget for at få hævet det vekselvarme krybdyrs temperatur, få lokket mad i den og ellers har taget sig af de skader og infektioner, som den har pådraget sig på sin voldsomme omvej.

Nu er der planer om at flyve Terri tilbage til et redningscenter på de Kanariske Øer, hvor den på sigt skal vende tilbage til naturen igen, hvis den ellers kommer sig nok til at den kan klare en tur på vingerne.

LÆS OGSÅ: 90-årig skildpadde fik spist sine bagben af rotte - får hjul på og ruller dobbelt så stærkt

Alternativt vil rejsepengene blive doneret til velgørenhed til fordel for skildpadder.

Terris art bliver op til en meter lang og vejer imellem 40 og 60 kilogram. Karetteskildpadden findes i Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Middelhavet. Arten er truet, da skjoldet er eftertragtet til smykker og kunst, og der er i omegnen af 8000 eksemplarer tilbage.


LÆS OGSÅ: Norsk jagt-brøler: Kom til at skyde kæmpedyr i zoologisk have

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress