Af - 08/11-15 09:02; Opdateret: 08/11-15 09:55

Fisker drev rundt på havet i 438 dage: Talte til sin døde kammerat i en ugeFisker drev rundt på havet i 438 dage: Talte til sin døde kammerat i en uge

En fisker deler nu sin utrolige fortælling om at drive tværs over Stillehavet og holde ensomheden hen ved at tale til liget af sin ven.

storybild

Jose Alvarenga drev mere end 400 dage rundt på åbent hav. Her slås han med ekstrem ensomhed og hallucinationer. (Billede: US Embassy, Marshall Islands)

I januar måned sidste år endte den 36-årige Jose Alvarenga fra El Salvador på Marshalløerne efter 438 dage alene på havet. Han fortæller nu til Guardian, hvordan han forsvandt på en fisketur i 2012, og hvordan han under turen blandt andet talte til sin døde kammerat i en hel uge for ikke at blive for ensom.

November måned 2012 drog Jose Alvarenga til søs med Ezequil Cordoba. De tog fra Costa Azul ved den Mexicanske kyst med planer om at fiske, men blev forstyrret af et stormvejr.

Jose er en erfaren kaptajn og gjorde, hvad han kunne for at vende båden rigtigt og styre den mod land. Men de to kæmpede forgæves mod det vilde uvejr, som efter en lang kamp endte med at ødelagde bådens motor.

LÆS OGSÅ: Fritidsarkæolog finder vikingeskat

Derfra begyndte de to at drive væk fra land, og Jose endte med at tilbringe hele 438 dage på åbent hav, før han havde krydset Stillehavet og blev skyllet i land ved Ebon Atoll den sydligste del af Marshall-øerne - mere end 10.000 kilometer fra hvor han satte ud.

Efter to måneder på søen, hvor de to venner havde fanget og spist forskellige havfugle, blev Ezequil syg og begyndte at miste håbet. De spiste også skildpadder, men Ezequil nægtede efterhånden at spise. Depressionen åd ham op, mener Jose.

De to indgik en pagt. Hvis Ezequil overlevede, skulle han besøge Joses forældre. Hvis Jose overlevede skulle han opsøge Ezequils mor.

- Han sagde, at jeg skulle sige, at han var ked af ikke at kunne sige farvel, siger Jose Alvarenga.

LÆS OGSÅ: TV: Identiske fremmede - Disse to piger er IKKE énæggede tvillinger

Og kort efter kom dagen. Ezequil spurgte efter vand, hvorefter Jose hjalp ham med en vandflaske, men Ezequil slugte ikke. Hans krop gav blot små ryttelser fra sig og begyndte at spænde op. Det fik Jose til at panikke.

- Lad mig ikke være alene! Du bliver nødt til at kæmpe for livet! Hvad skal jeg stille op her alene!? husker fiskeren om det øjeblik hans kammerat forlod ham.

Han græd i timevis, men kunne ikke skubbe Ezequil over bord. Han kunne ikke holde ensomheden ud, så han beholdt liget af sin døde kammerat, som han bandt fast, så havet ikke skulle tage ham. Og så snakkede ham med ham.

Hvordan har du det? Hvordan har du sovet i nat? Jeg har sovet godt, hvad med dig? Har du fået morgenmad? Jose svarede højt for sin døde kammerat, mens han lod som om, han ikke var død.

LÆS OGSÅ: Verden har aldrig haft så få fattige mennesker

På et tidspunkt blev skuespillet for meget for ham, og han tog en beslutning om at skubbe vennen og bord, mens han bandede over, at han selv stadig var i live.

- Hvorfor døde han og ikke jeg? Jeg havde inviteret ham ud at fiske. Jeg bebrejdede mig selv for hans død, fortæller Jose Alvarenga.

Hen over Stillehavet kæmpede han med dyb depression og selvmords tanker, mens han fiskede for føde og hallucinerede kraftigt. Og en dag var der land i sigte. Han var først overbevist om, at han igen hallucinerede, men det gjorde han ikke. En januardag i 2014 kom en lille tropisk ø med tyrkis vand rundt om nærmere og nærmere.

LÆS OGSÅ: TV: Mand opfinder geniale sko, som fattige børn ikke vokser ud af

Da han var kommet tættere på land sprang han i vandet og blev skyllet ind på Ebon Atoll. Her holdt han sandet i hans hånd som en gave fra guderne. Han stavrede fra stranden og stødte på Emi Libokmeto og hendes mand Russel Laikidriks hus kort derfra.

- Han råbte og så sulten og svag ud. Min første tanke var, at han var faldet overbord, fortæller Emi Libokmeto om mødet med Jose Alvarenga.

De to gav Jose mad og sørgede for at han fik hjælp i en større by tættere på. Der gik heller ikke længe, før pressen fik tip om den utrolige historie, og de første aviser skrev om Jose Alvarenga i slutningen af januar.

Der skulle dog gå næsten et år, før den viljestærke fisker helt forstod, sin egen historie.

- Jeg led af sult, tørst og ekstrem ensmhed, og gjorde det ikke af med mig selv. Du får kun én chance her i livet - så sæt pris på den, siger Jose Alvarenga.


LÆS OGSÅ: Sjældent vejrfænomen: I nat kommer du til at sove dårligt

LÆS OGSÅ: Sjældent vejrfænomen rammer Danmark i aften

LÆS OGSÅ: TV-vært går fuldstændig amok over sjældent vejrfænomen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress