29/02-16 10:42; Opdateret: 29/02-16 12:47

FN: Tusinder kan være sultet ihjel i SyrienFN: Tusinder kan være sultet ihjel i Syrien

Situationen i de belejrede områder i Syrien er så kritisk, at der skal hjælp til hurtigst muligt, siger FN.

storybild

Foto fra den ødelagte by Homs i Syrien. Mange områder i landet har desperat brug for hjælp efter den lange borgerkrig. (Billede: AP/Hassan Ammar)

Det er strengt nødvendigt at udnytte den nuværende delvise våbenhvile i Syrien til hurtigt at få nødhjælp og fødevarer ud.

Det mener FN, hvor man frygter, at "tusinder kan have sultet ihjel" i Syriens belejrede områder. Derfor skal hjælpen hurtigt ud til den halve million mennesker, der menes at være berørt af belejringerne.

LÆS OGSÅ: Rusland spørger til angreb mod Syrien fra tyrkisk side

- Den bevidste udsultning af mennesker er et utvetydigt, forbudt krigsvåben, siger FN's chef for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, mandag ifølge AFP.

Han understreger, at det samme gælder de belejringer, der forhindrer forsyninger i at blive bragt frem.

Mandag har FN meddelt, at 154.000 mennesker, der bor i belejrede områder af Syrien, vil få adgang til den længe savnede nødhjælp i løbet af de næste fem dage.

LÆS OGSÅ: Fly bomber seks byer i Syrien trods våbenhvile

LÆS OGSÅ: Meldinger om brud på våbenhvile i ellers roligt Syrien

Samtidig meddeler FN, at organisationen er parat til at bringe nødhjælp frem til 1,7 millioner mennesker i områder, der ellers er svære at komme ud til. Det skal ske i løbet af det første kvartal af året.

Den midlertidige våbenhvile i Syrien trådte i kraft lørdag, og selv om der har været meldinger om brud på aftalen fra begge sider, står den stadig ved magt.

I en fælles erklæring fra USA og Rusland, der blev offentliggjort om aftenen 22. februar, hed det, at våbenhvilen i Syrien skulle træde i kraft 27. februar ved midnat, lokal tid.

Mandag er der flere rapporter om, at forskellige parter bryder våbenhvilen i det borgerkrigsramte land.

LÆS OGSÅ: Bombe dræber syriske regeringssoldater under våbenhvile

Det har fået den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, til at indkalde til et hastemøde om våbenhvilen, efter han har fået information om angreb mod oprørskontrollerede områder i Syrien, skriver Reuters.

Der skulle være tale om angreb på en del af den syriske opposition, der ellers var omfattet af våbenhvilen. /ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress