Af David Andersen - 15/12-15 19:15

Formodede russiske angreb dræber mindst 34Formodede russiske angreb dræber mindst 34

En række civile mistede livet efter angreb på to forskellige markeder i Syrien, hvor konflikten hærger.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Mindst 34 har mistet livet tirsdag efter formodede russiske luftangreb på to markedspladser i det nordlige Syrien, lyder det fra en gruppe, som overvåger konflikten i det borgerkrigshærgede land.

Et angreb kostede 16 civile livet på et marked for brændstof i Idlib-provinsen, lyder det fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Yderligere 18 civile, herunder fire kvinder, blev dræbt i luftangreb på et marked i en landsby, som Islamisk Stat kontrollerer, i den nordlige Aleppo-provins.

LÆS OGSÅ: Ung mand tiltales for at tilslutte sig Islamisk Stat

Ifølge observatoriet, som følger med fra London, vil tallene formentlig stige, da flere af de sårede er i kritisk tilstand.

Overvågningsgruppen forlader sig på et netværk af kilder, som rapporterer om konflikten i Syrien.

Rusland begyndte sine luftangreb i Syrien 30. september mod en række oprørsgrupper, som er imod den syriske præsident, Bashar al-Assad, som nyder opbakning fra Rusland.

LÆS OGSÅ: To svenskere får livsvarigt fængsel for videodrab i Syrien

Ifølge Rusland har man også målrettet en række angreb mod den militante bevægelse Islamisk Stat, men det afvises af Vesten, som mener, at russerne har for stort fokus på de moderate oprørere.

En kvart million mennesker har mistet livet under borgerkrigen, som brød ud i Syrien i 2011.

Millioner er flygtet fra deres hjem i det krigshærgede land.

LÆS OGSÅ: Bilbombe i Homs i Syrien dræber mindst 15

LÆS OGSÅ: Rørende: Obama giver syrisk mand et uventet håb

LÆS OGSÅ: Finland anholder to mistænkte drabsmænd fra IS

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress