Af Marc Nicholas Thygesen - 11/08-15 14:12; Opdateret: 11/08-15 15:27

Dele af missil fundet ved nedstyrtningssted i UkraineDele af missil fundet ved nedstyrtningssted i Ukraine

Den hollandske statsanklagemyndighed siger, at de fragmenter, som er fundet, kan stamme fra et jord-til-luft missil.

storybild

Fragmenter som er fundet, kan stamme fra et jord-til-luft missil (Billede: Polfoto/AP/Efrem Lukatsky)

Hollandske havarieksperter fra et internationalt undersøgelseshold, som efterforsker nedskydningen af fly MH17 i det østlige Ukraine, siger, at nogle af de vragdele, som er blevet fundet, kan stamme fra et russisk fremstillet missilsystem.

LÆS OGSÅ: Australiere i sorg rystet over MH17-video

Den hollandske statsanklagemyndighed siger, at de fragmenter, som er fundet, kan stamme fra et jord-til-luft missil.

De fundne dele er hos den hollandske sikkerhedsstyrelse, som leder den civile undersøgelse af flykatastrofen.

LÆS OGSÅ: Der er ingen forbindelse mellem nye vragdele og MH370

Rusland nedlagde for knap to uger siden veto i FN's Sikkerhedsråd mod et tribunal, der skulle retsforfølge de skyldige i nedskydningen af passagerflyet MH17 for et år siden over Ukraine.

EU-Kommissionen opfordrede til, at arbejdet med at opklare skyldsspørgsmålet skulle fortsætte, efter at russerne satte en stopper for initiativet for at nedsætte et tribunal.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Teori om MH370-mysterium er det rene vrøvl

11 af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer stemte for resolutionen, der skulle sikre, at de skyldige i nedskydningen og de 298 drab blev retsforfulgt.

Ud over Rusland, som nedlagde veto, undlod Angola, Kina og Venezuela at stemme.
Australien, Belgien, Malaysia, Holland og Ukraine stod bag udkastet til resolutionen.

Medlemmer af kommissionen har allerede afsløret, at der blandt andet er beviser for, at flyet blev skudt ned fra et område kontrolleret af prorussiske separatister. Våbnet skulle stamme fra Rusland.

Rusland har imidlertid nægtet skyld i nedskydningen.

Styret i Moskva hævder, at Ukraine står bag, og russerne har afvist FN-resolutionen efter påstande om, at undersøgelsen af nedskydningen er farvet og påvirket af lande, som er fjendtlige over for Rusland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress