Af Ritzau - 08/10-16 07:56; Opdateret: 08/10-16 08:32

Militante sprænger sig selv i luften ved AnkaraMilitante sprænger sig selv i luften ved Ankara

Tyrkisk politi bad to personer om at overgive sig, men så udløste de sprængstof og sprængte sig selv i luften.

storybild

To personer har ifølge de tyrkiske myndigheder forsøgt at begå attentater i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Byen har flere gange tidligere været mål for bombeattentater. På billedet patruljerer sikkerhedsfolk efter et attentat i marts. (Billede: Scanpix/Adem Altan)

En politiaktion er lørdag endt med eksplosioner nær den tyrkiske hovedstad, Ankara.

Ifølge Anadolu, Tyrkiets officielle nyhedsbureau, har to mistænkte personer sprængt sig selv i luften.

Det er sket i en politiaktion, hvor politiet bad de to personer om at overgive sig.

De to personer fulgte dog ikke politiets anvisninger og sprængte i stedet bilbomber, som de havde forberedt.

De er begge dræbt.

Det menes, at der er tale om en kvinde og en mand.

Tv-stationen CNN Türk rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de mistænkes for at have forbindelse til den kurdiske, militante gruppe Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Videre siger CNN Türk, at politiet eftersøger en tredje mistænkt.

Ifølge nyhedsbureauet Anadolu var de to militante i gang med forberedelserne til et bombeangreb, da eksplosionen indtraf. Det skete på en vej mellem byen Haymana og hovedstaden.

PKK har i tre årtier kæmpet for et kurdisk hjemland i den sydøstlige del af Tyrkiet. Flere end 40.000 mennesker er blevet dræbt.

Både Tyrkiet, USA og EU regner PKK for en terrororganisation.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress