24/12-15 20:27; Opdateret: 24/12-15 22:00

Israels premierminister fordømmer knivstikkervideoIsraels premierminister fordømmer knivstikkervideo

Israels premierminister fordømmer knivstikkervideo Video viser unge israelere danse under et bryllup, mens de knivstikker et billede af et palæstinensisk barn.

storybild

(Billede: baz Ratner)

Højtstående israelske politikere og religiøse ledere fordømmer en video, der viser et lokale fyldt med ekstremistiske unge jøder. De hylder drabet på et palæstinensisk barn, som blev dræbt ved en hadforbrydelse tidligere på året, skriver avisen The Guardian.

Videoen blev optaget under et bryllup for tre uger siden. Den viser unge mennesker dansende med pistoler og brandbomber, mens de knivstikker et portræt af Ali Dawabshe, som sammen med sine forældre omkom under et brandattentat i deres hjem i sommer.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har øjeblikkelig fordømt "de chokerende billeder", der blev vist på en israelsk tv-station. Han siger, at den viser en gruppes virkelige ansigt. En gruppe, der udgør fare for Israels samfund og sikkerhed.

Videoens opdukken sker efter ekstremt højreorienterede israeleres beskyldninger om, at tre jødiske ekstremister, der er blevet anholdt af den israelske sikkerhedstjeneste, Shin Bet, for drabet på Ali Dawabshe og hans familie, er blevet udsat for tortur.

Det er et dramatisk bevis på de dybe og stigende problemer, som Israel står over for med en lille, voldelig gruppe af ekstremister, som begår angreb på palæstinensere, medlemmer af Israels sikkerhedsstyrker og udvalgte kristne kirker.

Videoen, som er blevet vist på Kanal 10's nyhedsudsendelse onsdag, er optaget ved et bryllup hos et par, der beskrives som "særdeles kendt i det højreekstreme miljø". Angiveligt er parret venner af dem, der mistænkes for drabet på familien Dawabshe.

Brandattentatet og drabet på Dawabshe-familien samt den langvarige efterforskning af sagen har bidraget til udbruddet af den værste palæstinensiske gadevold i flere år.

Stort set daglige knivangreb, skyderier og biler benyttet som rambukke af palæstinensere har kostet 20 israelske og amerikanske statsborgere livet siden oktober. Israelske styrker har dræbt mindst 121 palæstinensere.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Israel sender morterer mod Libanon som gengæld for raketter

LÆS OGSÅ: Israel og Tyrkiet nærmer sig hinanden efter anspændte år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress