Af David Andersen - 14/08-15 21:49

Eurogruppe enig om græsk hjælpepakkeEurogruppe enig om græsk hjælpepakke

- Vejen frem for det nye hjælpeprogram for Grækenland er så godt som fri nu, siger EU-diplomater.

storybild

Den græske finansminister George Papakonstantinou på en pressekonference søndag. Millioner af euro er fosset ud af den græske statskasse, og en hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond skal forhindre Grækenland i at gå bankerot. (Billede: Polfoto/AP)

Finansministrene i Eurogruppen er i Bruxelles blevet enige om betingelserne for en ny økonomisk redningspakke til Grækenland, siger diplomater til dpa.

- Vejen frem for det nye hjælpeprogram for Grækenland er så godt som fri nu, siger EU-diplomater til det tyske nyhedsbureau dpa og det franske AFP.

På mødet har eurozonens 19 finansministre diskuteret, hvorvidt de ville godkende et tredje støtteprogram til kriseramte Grækenland, der blev forhandlet på plads natten til tirsdag.

LÆS OGSÅ: Kilder: Tredje græske hjælpepakke er snart klar

Aftalen sikrer Grækenland lån og garantier for 85 milliarder euro (634 milliarder kroner) fra kreditorerne - EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

- Ja, vi er nået til enighed om at støtte aftalen, siger en højtstående EU-diplomat til AFP efter et seks timer langt møde om det vidtrækkende og hårde økonomiske reformprogram, som er knyttet til hjælpepakken.

LÆS OGSÅ: Kilder: IMF vil lige nu ikke være med i græsk lånepakke

Grækenlands regering fik ved en afstemning i det græske parlament tidligere fredag støtte til betingelserne for at modtage den tredje økonomiske redningspakke.

Premierminister Alexis Tsipras havde kort forinden fra parlamentets talerstol appelleret til en godkendelse af aftalen "for at sikre landets evne til at overleve og kunne kæmpe videre".

222 stemte ja til aftalen, 64 imod, mens 14 undlod at stemme eller ikke var mødt op i parlamentet.

LÆS OGSÅ: Omstridt græsk eksminister stemmer for reformer

En del medlemmer af Tsipras venstreorienterede parti, Syriza, stemte imod aftalen. Parlamentet havde natten igennem debatteret den kontroversielle redningspakke, som hastede inden eurolandenes finansministre mødtes for at afsige deres endelige dom.

Med redningspakken skal den græske regering blandt andet reformere sit gasmarked, skrotte retten til tidlig pensionering, fjerne brændstofsubsidier til landbruget og hæve en række skatter.

LÆS OGSÅ: Flere eurolande er klar til at afvise Grækenland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress