Af Agnete Finnemann Scheel - 20/01-16 06:40; Opdateret: 20/01-16 10:40

Taliban tager skylden: 21 meldes dræbt i angreb på universitetTaliban tager skylden: 21 meldes dræbt i angreb på universitet

Politi i Pakistan siger, at 21 personer er dræbt ved et angreb på universitet. Aktionen skal være overstået.

Bildstrecke im Grossformat »

Mindst 21 mennesker er dræbt, og et ukendt antal er såret, efter at fire militante onsdag stormede et universitet i det urohærgede, nordvestlige Pakistan, oplyser embedsmænd.

Knap tre timer efter, at angrebet blev indledt, siger en talsmand for militæret, at skydningen er indstillet, og at soldater er ved at gennemsøge universitetsområdet.

Antallet af sårede er på omkring 60 ifølge ubekræftede oplysninger.

To eksplosioner rystede universitetet, mens angrebet var i gang.

LÆS OGSÅ: Selvmordsbomber dræber mindst fem og sårer 20

- Jeg hørte to eksplosioner nær det ene beboelseskompleks, siger et anonymt øjenvidne til Pakistans Geo TV og tilføjer:


Vi ved ikke, om eksplosionerne var granater eller angriberne, der sprængte sig selv i luften.

- Mindst 21 er dræbt, siger en ledende politimand, Saeed Wazir.

De i alt fire angrebsmænd blev dræbt af sikkerhedsstyrker, efter at de havde forskanset sig i to bygninger på universitetsområdet.

Det fremgår ikke, om de dræbte angrebsmænd er blandt de 21 dræbte.

De militante kom ind på området i ly af en tæt vintertåge og klatrede over ydermurene til det velbevogtede Bacha Khan Universitet i Charsadda i den nordvestlige Khyber Pakhtunkhwa-provins.

Da de var kommet ind på universitetet, åbnede de ild mod studerende og lærere i klasseværelser og på sovesale.

Nationalt tv viser optagelser af soldater, der bevæger sig ind på området for at støtte politistyrkerne, og ambulancer, der holder klar ved indgangen til universitetet for at modtage eventuelle ofre.

LÆS OGSÅ: 13 passagerer dræbt ved buseksplosion i Pakistan

Universitetet har over 3000 studerende. Onsdag befinder der sig yderligere omkring 600 gæster på læreanstalten i anledning af en poesioplæsning.

Taliban i Pakistan tager skylden for angrebet, som kaldes for hævn for militærets langvarige offensiv mod militante grupper i Pakistans klanområder nær grænsen til Afghanistan.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress