Af Ritzau - 11/04-16 22:00; Opdateret: 12/04-16 08:02

CNN: Jihadister i belgisk netværk ville angribe fodbold-EMCNN: Jihadister i belgisk netværk ville angribe fodbold-EM

Abrini, som blev anholdt i sidste uge, har ifølge CNN fortalt politiet, at terrornetværk ville slå til mod EM.

storybild

Sådan så det ud, kort efter eksplosionerne i Zaventem lufthavn i Bruxelles. (Billede: Polfoto)

En terrorcelle, som stod bag blodige angreb i Paris i november og Bruxelles i marts, havde planer om at udføre angreb mod fodbold-EM til sommer, skriver flere medier.

Ifølge CNN har en af de anholdte efter angrebene, Mohamed Abrini, angiveligt fortalt efterforskere om EM-planerne.

Oplysningen kommer fra en kilde "tæt på efterforskningen", skriver det amerikanske medie.

Den franske avis Libération skrev allerede søndag, at Abrini efter redaktionens oplysninger havde fortalt om angrebsplanerne mod fodbold-EM.

Der var imidlertid ingen kilder, der bekræftede den opsigtsvækkende nyhed. En fransk polititalsmand sagde til avisen, at det ikke kunne betragtes som overraskende, hvis det var tilfældet.

Politiet arbejder i øjeblikket på at bekræfte, om påstanden fra Abrini er sand. Det siger den anonyme politikilde til CNN.

EM i fodbold afholdes i Frankrig i juni og juli.

Abrini er blevet kendt som "manden med hatten" efter at være blevet set på overvågningsbilleder fra lufthavnen i Bruxelles kort inden bombeangrebet 22. marts.

Politiet har også fundet en computer, som blev brugt af to af jihadisterne fra angrebet i Bruxelles, i en affaldscontainer nær det sted, hvor netværket holdt til.

Af dokumenter på computeren fremgår det, at også forretnings- og kontorkvarteret La Defense i det vestlige Paris var udset som muligt mål for angreb.

Mohamed Abrini blev anholdt i Belgien før weekenden.

Abrini har været på listen over Europas mest eftersøgte, siden han blev set på et overvågningskamera sammen med Salah Abdeslam, som også er anholdt, to dage inden angrebene i den franske hovedstad sidste år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress