Af Lars Dinesen - 10/05-15 19:18

Nato-chef vil have undersøgt intense kampe i MakedonienNato-chef vil have undersøgt intense kampe i Makedonien

Baggrunden for de alvorlige voldshandlinger i Makedonien i weekenden skal opklares, siger Stoltenberg.

storybild

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, følger situationen i Makedonien tæt og med bekymring, siger han i en pressemeddelelse søndag eftermiddag.

Otte politifolk og 14 bevæbnede mænd blev dræbt i den makedonske by Kumanovo lørdag under intense kampe, som fandt sted hele dagen igennem.

- Det er vigtigt, at alle politiske og lokale ledere arbejder sammen om at genetablere ro og orden og om at igangsætte en gennemsigtig undersøgelse for at finde ud af, hvad der er sket, siger Jens Stoltenberg.

Kumanovo ligger i det nordlige Makedonien i et etnisk albansk område.

- Jeg opfordrer alle til at udvise tilbageholdenhed og undgå en optrapning for hele landets og regionens skyld, lyder det i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: 22 dræbt under voldelige uroligheder i Makedonien

Til det norske nyhedsbureau NTB siger han, at de intense kampe i Makedonien er en påmindelse om, at man ikke må glemme urolighederne i Balkan.

- Det er en påmindelse om, at situationen i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien giver grund til fortsat bekymring.

- Det er alvorlige voldstilfælde, vi nu har set, og nu er det vigtigt at få klarhed over baggrunden for, hvad der er sket, og hvorfor det er sket, siger han til NTB.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress