Af - 31/05-15 16:25

Teenager fik 3. grads forbrændinger, da hans shaker eksploderedeTeenager fik 3. grads forbrændinger, da hans shaker eksploderede

Den 19-årige matematikstuderende Dion fra Storbritannien ville bare rense sin proteinshaker. Vi advarer imod stærke billeder.

Bildstrecke im Grossformat »

Billederne kan virke stødende!

19-årige Dion Chilton fra Kent i Storbritannien fik sig en særdeles hård medfart, da han ville rengøre sin proteinshaker. Det endte med 3. gradsforbrændinger i ansigtet.

Det skriver Kent Online.

De fleste, der i ny og næ drikker en proteindrik, har sikkert også glemt plastikbeholderen i træningstasken. Og de ved, hvor klam sådan en indelukket rest pulver kan blive.

Det kræver noget af en indsats at få plastbeholderen lugtfri igen, men denne engelske teenager har i hvert fald fundet en måde, man IKKE skal bruge til at rense en luftende shaker.

Heldigvis endte det ikke helt så galt, som det kunne være gået.

LÆS OGSÅ: 15-årige Rasmus er stukket af med konfirmationspenge og kæreste

Se billederne i toppen af artiklen. De kan virke stødende.

Teenageren hældte kogende vand i plastikbeholderen, som man sikkert kender fra proteindrikke, men det spilkogende vand dannede overtryk. Det hele eksploderede i ansigtet på den 19-årige, der studerer matematik på universitetet i Kent.

LÆS OGSÅ: Ny livsfarlig trend spreder sig blandt unge

Han gik i køkkengulvet og frygtede, at han havde mistet synet.

- Huden begyndte at falde af mit ansigt, siger Dion Chilton efter uheldet.

Broren kom ham hurtigt til undsætning og fik samlet Dion op og ringet efter en ambulance, men Dion frygtede stadig for sit syn.

- Jeg kunne kun se sort, og jeg panikkede over, at jeg måske havde mistet mit syn, siger teenageren.

LÆS OGSÅ: Teenager i kritisk tilstand efter russisk roulette

Heldigvis tog ambulancefolk og skadestuepersonalet hånd om det forbrændte ansigt. Og der var ingen permanent skade på Dions øjne.

- Jeg blev tjekket igennem af en øjenlæge, der sagde at mine øjne var blevet brændt og havde fået skrammer, siger Dion.

LÆS OGSÅ: Udspekuleret eksamens-svindel afsløret: Karakter fældede jysk teenager

Dion venter på, at han om en uge igen kan åbne begge øjne igen, men der kan gå helt op til seks måneder før huden i ansigtet er tilbage til det samme, som den var før ulykken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress