12/01-16 13:17; Opdateret: 12/01-16 13:48

Udenrigsministeriet: Danskere i Istanbul bør undgå offentlige pladserUdenrigsministeriet: Danskere i Istanbul bør undgå offentlige pladser

Efter eksplosion i Istanbul.

Bildstrecke im Grossformat »

TilbageNET/TYRKIET/EKSPLOSION/UM+NV Istanbul, tirsdag /ritzau/Danskere i Istanbul bør undgå offentlige pladserUdenrigsministeriet har opdateret sin rejsevejledning og opfordrer til at undgå steder med store forsamlinger.
Danskere i Istanbul bør indtil videre undgå offentlige pladser og andre steder, hvor mange mennesker er samlet.

Det oplyser Udenrigsministeriet, som tirsdag eftermiddag har opdateret sin rejsevejledning til Tyrkiet efter formiddagens eksplosion i Istanbul.

Eksplosionen har efterladt ti mennesker døde og mindst 15 sårede.

Ifølge Udenrigsministeriet er det overordnede sikkerhedsniveau for Tyrkiet dog ikke ændret. Dermed er der fortsat "en betydelig risiko for terrorangreb" i landet.

- Terrorangreb er som udgangspunkt rettet mod tyrkisk militær og politi eller politiske forsamlinger og demonstrationer, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

- Det kan ikke udelukkes, at turister også kan blive ramt enten bevidst eller ved et tilfælde. Det er derfor meget vigtigt, at rejsende holder sig på sikker afstand af alle politiske forsamlinger og demonstrationer, står der videre.

På Twitter oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice, at det danske generalkonsulat i Istanbul har nedsat en krisestab, som er i gang med at indhente flere oplysninger om tirsdagens eksplosion.

Eksplosionen skete cirka klokken 09.40 dansk tid på den centrale Sultanahmet-plads i Istanbul. Pladsen er beliggende i et populært turistområde med flere seværdigheder, herunder Den Blå Moské.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at en syrisk selvmordsbomber formodes at stå bag bombeanslaget.

- Angrebet blev udført af en selvmordsbomber med syrisk baggrund, siger Erdogan ifølge Reuters.

LÆS OGSÅ: Tyrkiets præsident: Syrisk selvmordsbomber menes at stå bag bombe

LÆS OGSÅ: Medier: Tyskere og nordmænd såret i eksplosion

LÆS OGSÅ: LIGE NU: Ti dræbt og 15 såret af bombe i turistområde i Istanbul

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress