Af - 22/07-16 08:43; Opdateret: 22/07-16 11:08

Ny liste over verdens bedste byer at bo i: København er med i toppenNy liste over verdens bedste byer at bo i: København er med i toppen

København indtager en flot fjerdeplads på en liste over de bedste byer at bo i, som det britiske livsstilsmagasin Monocle har lavet.

Bildstrecke im Grossformat »

Det britiske livsstilsmagasin Monocle har på sin hjemmeside udgivet sin årlige liste over de bedste byer at bo i. København får en flot fjerdeplads.

Blandt kriterierne, der spiller ind på bedømmelsen af byerne, er tryghed/kriminalitet, forbindelse til resten af verden, klima/solskin, arkitektur, offentlig transport, tolerance, natur, kunst og lægehjælp.

LÆS OGSÅ: Verdens bedste badebyer: Dansk by er med i toppen

Det er blandt andet cyklerne og det rene vand i havnen, der sørger for den høje placering til København, som er steget fra en 10. plads i forhold til sidste år. Det glæder byens overborgmester, Frank Jensen.

- Det gør mig utroligt glad og stolt, at København igen bliver nævnt som en af verdens bedste byer at bo i af mediet Monocle (se film 04.43). Igen er det vores cykler og havnen, som er så ren, at du kan svømme i den, som fremhæves som en inspiration for andre storbyer. Og jeg er helt enig, skriver Frank Jensen på Facebook og fortsætter:

- Jeg oplever i min egen hverdag, at vi nyder storbylivet for fuld udblæsning. Men det gode liv skyldes ikke bare vores skønne havnebade, hippe cafeer og stigende antal Michelin-restauranter. Det skyldes også, at vi er en by, hvor vi har tillid til hinanden, tager os af samfundets svageste og er os vores sociale ansvar bevidst. København skal være for alle.

Monocle lavede for første gang kåringen i 2006, og siden 2008 er listen blevet kaldt 'The Most Liveable Cities Index'.

LÆS OGSÅ: Her er verdens bedste by at bo i - Hint: Det er ikke Bagdad

LÆS OGSÅ: Danmark topper listen med hele to byer: Her bor Europas lykkeligste

LÆS OGSÅ: I denne danske by er borgerne bedst til at dele biler

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress