Af Marc Nicholas Thygesen - 20/08-15 12:56; Opdateret: 20/08-15 13:45

Korea-ekspert: Beskydninger optrapper koldkrigstilstandKorea-ekspert: Beskydninger optrapper koldkrigstilstand

Forholdet mellem Sydkorea og Nordkorea optrappes med de seneste beskydninger fra begge sider, vurderer ekspert

storybild

Sydkorea har torsdag sendt granater over grænsen til Nordkorea. (Billede: Polfoto/AP/LEE SANG-HAK)

Den nyeste udvikling i forholdet mellem Syd- og Nordkorea, der har beskudt hinanden, er et tegn på, at begge parter spiller med musklerne. Men selvom der er grund til bekymring, er den højspændte situation ikke noget nyt som sådan.

LÆS OGSÅ: Nordkorea aflyser historisk besøg i 11. time

Det vurderer Nordkorea-ekspert og seniorforsker ved Nordisk Institut for Asiatiske Studier ved Københavns Universitet, Geir Helgesen.

- Det er en opgradering af den her lidt koldkrigsagtige relation, som er mellem de to. Sydkorea har tidligere afstået fra en respons på Nordkoreas reaktioner, og det har fældet et par forsvarsministre, der har fået besked på at være mere hårde i filten, siger han.

Sydkorea har torsdag sendt en række granater ind over grænsen til Nordkorea.

LÆS OGSÅ: Sydkorea affyrer snesevis af granater mod Nordkorea

Den sydkoreanske reaktion kommer i kølvandet på, at naboen mod nord inden da affyrede et projektil mod en højttaler i Sydkorea, der udsendte anti-nordkoreanske budskaber.

LÆS OGSÅ: Nordkorea har nu indført ny tidszone

Men seniorforskeren mener alligevel, det er usandsynligt, at en større konflikt - og eventuelt en krig - vil blusse op.

- Man skal huske på, at der i Sydkorea er mange amerikanske toptrænede soldater og topmoderne udstyr. Lige på den anden side af Nordkorea er til gengæld Kina, og Kina har også gang i en kraftig militær udvikling, siger han og fortsætter:

- Hvis det eskalerer, vil det involvere de to største magter i verden, Kina og USA. Det kan ingen af de to være interesserede i.

- Økonomisk er Kina og USA også så integrerede i hinanden, at det er utrolig usandsynligt, at de vil være med til noget, der kan udvikle sig til krig.

Ifølge Geir Helgesen vil det have konsekvenser for begge lande, hvis konflikten optrappes. Nordkorea vil få sværere ved at få økonomisk hjælp udefra, mens Sydkorea blandt andet kan frygte, at udenlandske investorer flytter deres produktion ud af landet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress