Af - 26/03-15 22:17

Vil robotter gøre os til slaver? Eksperter er uenigeVil robotter gøre os til slaver? Eksperter er uenige

Apple-stifter frygter, at menneskeheden vil gå under på grund af kunstig intelligens. Smarte maskiner vil sandsynligvis ikke være ondskabsfulde, vurderer robotforsker.

Bildstrecke im Grossformat »

De slår os ihjel, suger vores energi og truer vores eksistens.

Hollywood-film som Terminator, Matrix og I, Robot har givet robotter et ondsindet ry, men de er måske ikke kun farlige på lærredet.

LÆS OGSÅ: TV: Fremtidens room service er her allerede!

Fremtiden er skræmmende og rigtig dårlig for mennesker. Hvis vi bygger maskiner til at gøre alt for os, vil de til sidst tænke hurtigere end os og fjerne de langsomme mennesker, forklarer Apple-medstifter, Steve Wozniak til The Australian Financial Review.

Han er, ligesom Tesla-skaber Elon Musk og den berømte fysiker Stephen Hawking, en del af den lejr, der er bekymret for fremtidens teknologi.

LÆS OGSÅ: 'Tilbage til fremtiden' er NU! Men hvor er alle de vilde opfindelser?

Dansk robotforsker kalder det for 'helt hen i vejret' og maner til besindighed, da Steve Wozniak og co. ikke har arbejdet med robotter.

- Selv hvis man udvikler en menneskelignende intelligens, hvilket er mange år ude i fremtiden, så er der ikke nogen der siger, at den ville være ondsindet over for mennesker, pointerer Mikkel Rath Pedersen, Ph.d.-studerende ved Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Intergalaktisk tidsspilde

Hvis man skal tro den pessimistiske lejr, så er Sci-Fi filmen 'The Matrix', hvor mennesker er maskinernes slaver og de bekriger hinanden ikke utænkeligt.

- Vil vi blive guder. Eller vil vi blive kæledyr ? Eller vil vi blive myrerne, der bliver trådt på ?, spørger Steve Wozniak, der ikke har svaret.

Logikken og alle troværdige kilder peger dog kun i én retning, mener Mikkel Rath Pedersen.

LÆS OGSÅ: Forskerne har talt: Her skal du gemme dig for zombierne!

- Det er et filosofisk spørgsmål om robotter vil være gode eller onde, men jeg kan ikke genkende scenariet, hvor maskiner ville have noget godt ud af at overtage noget fra mennesker, vurderer robotforskeren, der fastslår, at frygten er ubegrundet.

Han pointerer, at det er meget usandsynligt, at robotter kan være selvforsynende og forme maskiner, uden at vi kan gøre noget ved det.

- Robotforskere er ved at overveje, om der skal bygges sikkerhed ind i den kunstige intelligens vi udvikler, forklarer Mikkel Rath Pedersen, der samtidig understreger, at ingen forventer noget går galt.

LÆS OGSÅ: Forskere: Nu er vi to minutter tættere på dommedag

Sådan ser det ud i 'The Matrix' efter at maskinerne har overtaget verden:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress