Af - 07/11-16 11:42; Opdateret: 07/11-16 13:17

TV: Se heksebarnet Hopes fantastiske forvandlingTV: Se heksebarnet Hopes fantastiske forvandling

Rørende klip viser, hvor meget bedre heksedrengen Hope har det i dag, efter han blev reddet af danske Anja Ringgren Lovén.

Se det seneste klip fra "Anja og heksebørnene" her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Mandag aften vises sidste afsnit af dokumentarserien "Anja og heksebørnene", der viser kampen mod brutal overtro i Nigeria, der går ud over børn.

Danske Anja Ringgren Lovén står bag den velgørende organisation DINNødhjælp, der driver et børnehjem for 35 heksebørn. I Nigeria kan børn nemlig blive beskyldt for at være hekse på grund af overtro - herefter udsættes børnene for grusomme ting, og sommetider bliver de slået ihjel.

Anjas arbejde har især fået opmærksomhed, efter et billede af en redningsaktion tidligere på året gik verden rundt. Her gav hun en lille afkræftet og tynd dreng vand - øjeblikket efter hun havde mødt ham. Drengen var blevet efterladt alene i en landsby, da beboerne mente, at han var heks.

Billedet, der gik verden rundt for 10 måneder siden.

Anja tog sig af ham og gav ham navnet Hope. Han er nu på mange måder et symbol på hendes arbejde i Nigeria.
Da metroxpress interviewede Anja sidst i september, fortalte hun, at Hope i dag har det meget bedre. Han havde på det tidspunkt dog stadig ikke noget sprog. Sandsynligvis på grund af chok af hans liv som udstødt heksebarn.

Men nu er der fantastisk nyt om Hopes udvikling:

"Det går som altid godt med Hope. Han er begyndt at udtale børnenes navne og stortrives," skriver Anja til metroxpress.

Anja og Hope i dag.

Byggeriet af det nye børnehjem går også godt.

"Der er fuld gang i byggeprojektet, og vi er snart færdige med at lægge tag på alle 10 bygninger. Så skal der solcellepaneler på bagefter, "skriver Anja.

Sådan ser det ud på byggepladsen lige nu, hvor det nye børnehjem til 35 børn er ved at blive bygget. Her er det en kontorbygning.

’Anja og heksebørnene’ vises 21.30 på DR 2 mandag. Og kan efterfølgende ses på dr.dk/tv.

Se også det stærke klip, hvor Anja møder Hope for første gang:

Anjas opslag, der gik verden rundt tidligere på året

LÆS OGSÅ: TV: Det stærke øjeblik Anja møder heksedrengen Hope

LÆS OGSÅ: TV: Stærk dokumentar - her skal Anja træffe meget svær beslutning

LÆS OGSÅ: Husker du heksedrengen, som Anja reddede? Så fantastisk har han det i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress