09/05-15 13:54

WHO erklærer Liberia i Vestafrika ebolafritWHO erklærer Liberia i Vestafrika ebolafrit

Over 4700 er døde af ebola i Liberia, der nu erklæres fri for den smitsomme virus, men den kan komme tilbage.

storybild

Pårørende til en person, der er død af ebola, ved en begravelse i Liberia. (Billede: Polfoto)

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har lørdag erklæret Liberia ebolafrit og hylder samtidig den monumentale præstation i det vestafrikanske land.

Den dødbringende virus har dræbt flere end 4700 mennesker i landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ: Ebola-udsendte er kommet hjem fra Sierra Leone

- Udbruddet af ebolavirus i Liberia er overstået, siger FN-organisationen i en erklæring og tilføjer, at der er gået 42 dage, siden det sidste bekræftede tilfælde blev begravet.

- Afbrydelsen af smitte er en markant præstation for et land, som har indberettet det højeste antal dødsfald i det største, længste og mest komplekse udbrud, siden ebola blev opdaget i 1976, hedder det videre.

I de to måneder august og september, da det største antal smitteoverførsler fandt sted, udspillede der sig i hovedstaden Monrovia nogle af de mest tragiske scener under det vestafrikanske udbrud.

LÆS OGSÅ: Ebola-eksponerede danskere skal overvåge sig selv hjemme

- Portene til de overfyldte behandlingscentre var låst, patienterne var overladt til at dø på hospitalsområderne, og ofte blev der ikke indsamlet lig i flere dage. På et tidspunkt var der ingen ledige senge til ebolapatienter nogen steder i landet, tilføjer WHO.

- Regeringen og befolkningen i Liberia fortjener at blive hyldet for deres aldrig svigtende mod og aldrig vaklende vilje til at besejre ebola.

Samtidig advarer WHO om, at der er risiko for, at ebola kan vende tilbage til Liberia, hvis inficerede folk fra de hårdt ramte nabolande Guinea og Sierra Leona krydser grænsen.

LÆS OGSÅ: WHO: Over 10.000 er døde af ebola i Vestafrika

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress