Af - 10/06-16 07:38

15-årig begik selvmord efter nøgenbilleder på snapchat15-årig begik selvmord efter nøgenbilleder på snapchat

Få timer efter hun fortalte sin mor, at nogen havde delt nøgenbilleder af hende på Snapchat, tog hun sit eget liv.

storybild

En 15-årig piges selvmord bliver nu efterforsket af amerikansk politi, efter det er kommet frem, at hun kort tid forinden var blevet klar over, at der var blevet delt nøgenbilleder af hende på Snapchat.

LÆS OGSÅ: Fie tabte 70 kilo på to år - nu går hun til angreb på sygelige kropsidealer

Få timer inden Tovonna Holton tog sit eget liv, havde hun fortalt sin mor, at nogle venner havde taget nøgenbilleder af hende, og at hun var bekymret for, hvilke konsekvenser det kunne få, skriver New York Times.

Sagen har fået stor opmærksomhed i USA, efter venner og familie til den 15-årige begyndte at dele hendes historie på sociale medier under hashtagget #‎StopBullying‬, som de selv kalder et forsøg på at forebygge lignende tragedier i fremtiden.

Inden selvmordet havde Tovonna Holtons mor bedt sin datter om at rydde op på sit værelse, men få minutter efter var tragedien en realitet.

LÆS OGSÅ: Skræmmende fænomen blandt unge: skader sig selv på nettet

- Jeg gik hen til badeværelset, men jeg kunne ikke komme ind. Lyset var slukket, og da jeg fik den låst op og tændt lyset, lå der en pøl af blod. Jeg prøvede at lægge pres på såret i hendes hoved. Jeg prøvede at redde hende, siger hendes mor til tv-stationen WFLA

Tovonna Holton havde taget en pistol fra sin mors taske og skudt sig selv i hovedet.

Herhjemme har rektorer fået et etisk kodeks til at tackle sexmobning, så de kan håndtere lignende situationer med nøgenbilleder af elever, der bliver spredt på skoler.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress