Af - 28/03-15 13:23

TV: Derfor skal du lade mobilen være, når du kører bilTV: Derfor skal du lade mobilen være, når du kører bil

Afslørende video af unge bilister, der ikke kan lade mobilen være når de kører bil, går viralt.

Et par sekunders fokus væk fra rattet, og så er uheldet ude.

Video, der er optaget fra sekunder før der sker en ulykke i en bil med en ung bilist bag rattet er gået viralt.

Filmklippet er optaget i forbindelse med en stor undersøgelse, der er lavet af den amerikanske bilistforening AAA.

Mobiltelefon, radioen eller snak med sidemanden - mange ting kan stjæle opmærksomheden og sekundet, efter er man kørt af vejen - eller det, der er værre.

Den storstilede undersøgelse er lanceret i USA, hvor unge ned til 16 år kan få lov at køre bil, men alle aldersgrupper kan nok tåle en reminder om, at man bør køre bil, når man kører bil. Og det er da også teenage-bilisterne, der står for knap en million alvorlige biluheld i staterne hvert år.

LÆS OGSÅ: Nu skal du have mere albueplads på cykelstien

Videoklippene af den virkelige verdens bilister minder i uhyggelig grad om den danske kampagne fra Rådet for Sikker Trafik.

De amerikanske klip er optaget med en særlig boks, der filmer umiddelbart før en ulykke finder sted, og bilisten træder hårdt på bremsepedalen. Hver video er 12 sekunder lang og indeholder de seks sekunder på hver side af det øjeblik, der udløste en tung fod på bremsen.

Folkene bag undersøgelsen kunne konstatere på baggrund af tusinder af videoer, at førerne havde deres øjne væk fra trafikken og plantet på telefonen i 4,1 sekunder i snit ud af de seks sekunder, der blev optaget inden katastrofeopbremsningen.


LÆS OGSÅ: De her billeder skal få dig til at undgå livsfarlig fejltagelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress