Af - 10/10-16 22:25

TV: Motorcyklist så bilist flygte fra uheld: Så tog han sagen i egen håndTV: Motorcyklist så bilist flygte fra uheld: Så tog han sagen i egen hånd

Hvad får man, hvis man sætter en patriotisk amerikaner på en motorcykel, og lader ham overvære et trafikuheld? I dette tilfælde får man en helt, der fanger flugtbilister.

I en video delt på underholdningssiden 9GAG, sker et færdselsuheld, hvor den skyldige stikker af. Det ville en motorcyklist ikke finde sig i, og satte sig for at fange gerningsmanden.

LÆS OGSÅ: Flugtbilist drøner op på fortovet og dræber to i London

I starten af videoen ses en motorcyklist, der er på vej ud af en villavej i USA. I sit sidespejl bemærker han, hvordan en bil kører ind i en anden bil, og efterfølgende stikker af.

Motorcyklisten sætter fuld fart på, og drøner forbi ulykkesstedet, for at forfølge flugtbilisten.

LÆS OGSÅ: Bilist kørt fra ulykke: Vidner efterlyses

Der går ikke længe før han haler ind på gerningsbilen, der har synlige skader på fronten, og som det første registrerer han nummerpladen.

- Du burde nok vende om. Jeg har det hele på kamera, siger den opmærksomme borger til manden bag rattet.

LÆS OGSÅ: TV: Slæbt hen ad vejen efter påkørsel: Overlever mirakuløst

Han fortsætter med at køre ved siden af, og forsøger uden held at overtale flugtbilisten til at vende om. Til sidst vender han selv om, og kører tilbage til ulykkesstedet, hvor han kan oplyse ofrene for uheldet om, at han har video af gerningsmandens ansigt, nummerplade og biltype.

De tydeligt chokerede personer taler i telefon med politiet, men takker manden for hans gode gerning. I baggrunden ses den smadrede bil.

LÆS OGSÅ: Her bliver hun kørt ned af flugtbilist: - Jeg tør ikke krydse gaden mere

En anden bilist, der har overværet situationen, kører forbi og spørger, om han fik nummerpladen

- Ja, jeg fik også hans ansigt, svarer manden på motorcyklen.

- Det er for vildt, du er manden, siger han rosende.

LÆS OGSÅ: Par kontakter politiet efter trafikdrab: Det var måske os

Sidst i videoen forklarer helten, at han udelukkende satte efter flugtbilisten for at få hans nummerplade og for at fortælle ham, at han burde vende om.

- Jeg havde ikke lyst til at blive ved med at jage ham, folk er vanvittige. Jeg ville ikke have, at han pludselig overfaldt mig eller skød mig.

LÆS OGSÅ: Patruljevogn påkører flugtbilist og finder hash i bilen

Se videoen i toppen af artiklen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress