Af - 30/05-16 13:08

Voldtog i søvne og slap for straf - nu voldtager han igenVoldtog i søvne og slap for straf - nu voldtager han igen

En 30-årig mand er nu dømt 11 års fængsel for voldtægt efter tidligere at være frikendt i en anden voldtægtssag på grund af lidelsen sexsomni.

Bildstrecke im Grossformat »

Joseph Short slap for at komme i fængsel efter, at han i 2011 gjorde sig skyldig i voldtægt. Dengang droppede anklageren sagen, da det blev slået fast, at den 30-årige mand lider af såkaldt sexsomni, som medfører, at vedkommende dyrker sex i søvne.

Men nu har manden forgrebet sig på to andre kvinder, og derfor har han fået 11 års fængsel. Det har fået ofret i den oprindelige voldtægtssag til at skælde ud på retssystemet, fordi hun mener, at de to nye sexovergreb - en voldtægt og en anden sexkrænkelse - kunne være undgået, hvis han var dømt efter voldtægten af hende.

Det skriver skotske Daily Record, der har talt med voldtægtsofret fra hovedstaden Edinburgh.

LÆS OGSÅ: Voldtægtsdømt frikendt: Led af sjælden sygdom

- Jeg føler, at vi har brug for at debattere denne såkaldte lidelse. Hvordan ved vi, om det overhovedet eksisterer,? siger hun.

Den skotske kvinde fortæller, at hun havde et seksuelt forhold til Joseph Short, og at de havde haft sex forud for voldtægten.

Men på natten for voldtægten vågnede hun ved, at manden ville have mere, og hun bad ham derfor om at tage et kondom på. Det ignorerede han, og hun forsøgte at sætte sig imod. De røg ifølge hendes forklaring ned på gulvet, væltede et natbord, men han fortsatte ufortrødent, selvom hun forsøgte at undgå samlejet, lyder det. Billeder viser ifølge Daily Record skrammer og blå mærker på hendes krop fra den nat.

Men sagen endte, da en ekspert kunne erklære, at Joseph Short lider af sexsomnia, selvom han samtidig også afventede afgørelsen i en helt fjerde sag om et seksuelt overfald.

LÆS OGSÅ: Danske mænd: Sådan lever vi med sexsomni

I de to nye sager, hvor dommen faldt tidligere på måneden, forsøgte Joseph Short igen at sno sig uden om en dom. Men retten i Birmingham lod sig ikke overbevise.

Den 30-årige sergent hævdede igen at have været i søvne, selvom han cyklede efter et af ofrene.

Sker også i Danmark
Selvom sexsomni er en sjælden lidelse, er det også sket i Danmark, at en mand er blevet frikendt for et seksuelt overfald på grund af diagnosen.

Metroxpress kunne i 2013 fortælle om en 32-årig mand, der krænkede to 17-årige, mens han sov. Han blev frifundet, da eksperter i Retslægerådet anerkendte hans lidelse.

LÆS OGSÅ: Udlandet dyrker også sovende sex



Hvis du eller din partner har sexsomni og vil fortælle om det, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til journalist Christian Hansen på cha@mx.dk

Dengang førte opmærksom på fænomenet til, at en tømrer kontaktede metroxpress for at fortælle om, hvordan det er at leve med sexsomni.

LÆS OGSÅ: Mand frikendt for voldtægtsforsøg – han sov

LÆS OGSÅ: Psykolog frygter frifindelse for søvnsex

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress