Af - 25/07-15 10:44

Politi advarer efter video: Derfor skal du ikke stoppe for dyrPoliti advarer efter video: Derfor skal du ikke stoppe for dyr

En video af en flok heldige ænder er gået viralt, men politiet er ikke glad for, hvad der sker på optagelsen.

Træd ikke på bremsen – bare fortsæt.

Det er beskeden fra politiet i Minnesota State Patrol efter en hårrejsende overvågningsvideo fra byens vejmyndigheder viser, hvor tæt det er på at gå galt, da en flok ællinger krydser en motorvej i den amerikanske by.

- Jeg krøb sammen, da jeg så videoen. Folk skal ikke stoppe på motorvejen for ænder, lyder det fra politiets talsperson, Tiffani Nielson ifølge StarTribune.

Tiffani Nielson er klar over, at hendes råd ikke vil være populært hos alle, da hun antager, at nogle vil mene, at bilisterne gjorde det rigtige ved at undgå at ramme fuglene.

LÆS OGSÅ: Tør du? Unge dyrker viral 'farlig' leg: Hidkalder mexicansk dæmon

- Det er helt sikkert et følsomt emne. Det er ikke er særligt venligt budskab, men risikoen for et sammenstød er høj, lyder det fra talsmanden.

Politiets advarsel kommer efter at videoen med de utroligt heldige ænder gik viralt onsdag.

Ifølge Associated Press er det kun lovligt at stoppe op på motorvejen ved nødsituationer. Og det er ikke gældende i denne situation, og derfor kunne den ansvarlige bilist blive dømt for det, hvis der var sket en ulykke.

LÆS OGSÅ: MX tester: Overraskende lidt afføring i kapsejlads-vand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress