Af Lea Ostenfeld Bitsch - 17/12-15 21:36

Danmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige landeDanmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige lande

Forbes har for sjette gang ud af 10 mulige vurderet Danmark til at være det bedste land at drive virksomhed i.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders sørgede tidligere i år under en tv-debat for, at amerikanerne fik øjnene op for Danmark, da han udpegede det danske samfund som et, USA kan lære af.

Og nu er det så finansmagasinet Forbes, der sætter positivt fokus på Danmark som det bedste land i verden at drive forretning i.

LÆS OGSÅ: Knoklede for en dollar om dagen – nu er hun Kinas rigeste kvinde

Det betyder, at Danmark altså fastholder sidste års dukseplads og i øvrigt har ligget øverst i seks ud af de 10 år, som listen er blevet udarbejdet.

Undersøgelsen omfatter 144 lande, der er blevet rangeret i 11 forskellige kategorier som innovation, skattetryk og bureaukrati.

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er verdens rigeste personer

Danmark befinder sig i top-20 i 10 af de 11 kategorier. Kun hvad angår bureaukrati er det ikke lykkedes at opnå en topplacering. Her bliver det til en 28.-plads.

Det rakte alligevel til en sammenlagt førsteplads efterfulgt af New Zealand, Norge, Irland og Sverige.

LÆS OGSÅ: Forbrugerøkonom: Slå koldt vand i blodet til Black Friday

Verdens største økonomi, USA, der seks år i træk er rykket nedad på listen, finder man helt nede på 22.-pladsen.

Tyskland er placeret som nummer 18, Storbritannien er nummer 10, mens Kina ligger nede på 94.-pladsen.

LÆS OGSÅ: Iværksætterlysten spirer: Rekordmange nye selskaber

Allerværst vurderes Chad, der er bundskraber i fem af de 11 kategorier, blandt andet på grund af de faldende oliepriser. Også Guinea, Libyen, Haiti og Myanmar befinder sig blandt de fem værste lande at drive forretning i.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Erhvervslivet føler sig udstillet af skattelister

LÆS OGSÅ: Økonomisk opsving betyder flere ledige stillinger

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Chefen skal ikke gå tidligere til julefrokosten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress