Af - 10/06-15 20:17

Ekspert: Teori om MH370-mysterium er det rene vrøvlEkspert: Teori om MH370-mysterium er det rene vrøvl

En ny teori kan ifølge et amerikansk forskerhold forklare, hvorfor der ikke er fundet vragdele og oliespild efter MH370. Men teorien holder ikke, mener dansk ekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

Malaysia Airlines flight 370 forsvandt i det Indiske Ocean i marts 2014 og blev med ét et af de største flymysterier i luftfartshistorien. Hvad skete der med flyet, der havde 239 personer om bord?

Det spørgsmål mener en gruppe forskere fra et amerikansk universitet at have et svar på.

Det er en matematikprofessor fra Texas A&M University, Dr. Goong Chen, der har ført an i forskningen. Han har nu præsenteret researchernes resultater.

Gennem computersimulationer er forskerne kommet frem til, at MH370 er styrtdykket i havet i en vinkel på 90 grader.

LÆS OGSÅ: Regeringer vil fordoble MH370-eftersøgningsområde

Det forklarer de manglende vragdele og oliespild i vandet i nærheden af hvor flyet formodes at have styrtet ned, lyder det.

Goong Chen og hans hold foretog fem forskellige simulationer med det store Boeing 777-fly og er kommet frem til, at det lodrette dyk bedst forklarer, hvorfor flyet endnu ikke er fundet.

- De sande sidste øjeblikke af MH370 forventes at forblive et mysterium, indtil en dag, hvor dens sorte boks endelig findes og afkodes, Men retsvidenskaben støtter kraftigt, at MH370 røg i havet i et styrtdyk, siger matematikprofessoren.

Medier verden over har videregivet forskernes teori, men en dansk ekspert er mildest talt ikke imponeret.

LÆS OGSÅ: Kinesiske pårørende søger svar på MH370-mysterium

- Det er det skinbarlige vrøvl.

Så kontant er udmeldingen fra flysikkerhedskonsulent og tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn, Hans Christian Stigaard.

- Et fly i ti kilometers højde falder ikke ned i et 90 graders styrtdyk. Og man kan ikke tage et Boeing 777 og flyve lodret ned. Flyet ville trække så mange 'G' (tyngdeacceleration, red.) at det kunne splintre i luften, snurre rundt og vende sig på ryggen, siger han.

Teorien om at det lodrette styrt kan forklare de manglende fund af vragrester og olie, giver han heller ikke meget for.

LÆS OGSÅ: Rapport om MH370-fly: Lokaliseringsbøje virkede ikke

- Flyet vil smadret uanset, hvilken vinkel det rammer vandet med. Begge vinger vil ryge af med det samme og haleroret vil knække, siger eksperten.

LÆS OGSÅ: MH370-rapport kommer søndag: Intet nyt ventes under solen

Du kan læse hele forskningsrapporten her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress