Af Benjamin Krogh - 03/01-16 09:16

Mexicansk borgmester er dræbt efter én dag i embedetMexicansk borgmester er dræbt efter én dag i embedet

Gisela Mota blev borgmester i Temixco 1. januar. Dagen efter blev hun skudt i sit hjem af fire personer.

storybild

(Billede: Tony Rivera)

Den netop tiltrådte borgmester i byen Temixco, Gisela Mota, er blevet skudt og dræbt i sit hjem.

Det oplyser guvernøren i delstaten Morelos, Graco Ramirez, i en besked på Twitter ifølge Reuters.

Gisela Mota overtog officielt borgmesterkontoret i den mexicanske by Temixco 1. januar. Dagen efter mistede hun livet.

Bag drabet står angiveligt fire bevæbnede mænd, der affyrede skuddene i Motas hjem, skriver avisen El Universal.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sjove mennesker er de klogeste

Det lokale politi har efterfølgende anholdt to formodede gerningsmænd, mens to andre er blevet dræbt af politiets skud, lyder det ifølge Reuters i en skriftlig erklæring fra Morelos' anklagerkontor.

Den skriftlige meddelelse kommer ikke med yderligere informationer om angrebet.

Adskillige borgmestre blev dræbt sidste år. I mange tilfælde stod kriminelle bander involveret i narkohandel bag. Drabene skete særligt i lokalsamfund, hvor narkokriminaliteten er bandernes primære indtægtskilde, skriver Reuters.

Temixco ligger cirka 100 kilometer syd for Mexico City. Byen har et indbyggertal på cirka 100.000 mennesker.

LÆS OGSÅ: Denne rapper skal lave titelsangen til ‘Paradise Hotel’

Temixco kæmper lige som mange andre mexicanske byer med omfattende narkokriminalitet. Mota havde i sin valgkamp svoret, at hun ville rydde op i byens narkokarteller, skriver nyhedsbureauet AFP.

Delstaten Morelos er generelt præget af organiseret kriminalitet med rødder i narkohandel. Staten har været en af de hårdest ramte, når det gælder kidnapninger og drab i forbindelse til narkokriminaliteten.

33-årige Gisela Mota har tidligere været medlem af Mexicos kongres og var medlem af et venstreorienteret parti.

Flere end 100.000 mennesker er på landsplan i Mexico blevet dræbt eller er forsvundet i løbet af det seneste årti.

Præsident Enrique Pena Nieto, der blev valgt i 2012, har lovet at slå hårdt ned på problemet.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: TV: Undsluppen tiger skaber frygt

LÆS OGSÅ: Advarsel! Stærke billeder: Er det her historiens værste fodboldskade?

LÆS OGSÅ: TV: 'Paradise'-ikoner hjælper MX: Se dem grille de nye deltagere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress