Af - 10/02-16 10:35

Norsk politi dropper pistolerneNorsk politi dropper pistolerne

Norsk politi kommer fremover ikke længere til at bære våben.

Bildstrecke im Grossformat »

Politiet i Norge dropper i fremtiden at bære våben på almindelige arbejdsdage. I stedet skal betjentene som udgangspunkt efterlade pistolerne i deres politibiler, skriver The Washington Post.

LÆS OGSÅ: Facebook går ind i våbendebatten med nyt forbud

Norge har traditionelt set været et af de få europæiske lande, hvor det ikke har været rutine for politifolk at være bevæbnede. Men i november 2014 ændrede det sig, og alle betjente blev beordret til at have pistolen på sig hele tiden. Ifølge Jørn Schjelderup, vicechef ved Norges politidirektorat, skyldes det, at der var mistanke om, at Norge ville blive udsat for en terroraktion inden for et år.

I oktober 2015 blev det vurderet, at truslen ikke længere var aktuel, men efter angrebene i Paris i november sidste år blev kravet om, at betjentene altid skulle have pistoler på sig, forlænget. Nu er politiet imidlertid gået tilbage til den traditionelle linje, så betjentene fremover skal lade pistolerne ligge i deres politibiler.

LÆS OGSÅ: Tysk politi undersøger om anholdte bidrog i Paris-angreb

Jørn Schjelderup udtaler, at selv om politiet begyndte at bære pistoler, førte det ikke til, at betjentene oftere trak deres våben eller truede med at gøre det.

- Politiets brug af våben og trusler om at bruge våben er tæt på at være på samme niveau som inden bevæbningen, siger Schjelderup til The Washington Post.

I Norge er der debat om, hvorvidt politiet bør bære pistoler eller ej. Det norske politidirektorat er imod, mens den norske politiforening mener, at betjentene bør være bevæbnede.

LÆS OGSÅ: Politiet efter attentat: Vores 9-mm-pistoler er gode nok

LÆS OGSÅ: Specialbetjente fik sparet deres træning væk før terrorangreb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress