Af Lars Sejr - 17/10-15 11:02

Migrantbusser kommer til Slovenien fra KroatienMigrantbusser kommer til Slovenien fra Kroatien

Migranter kommer til Slovenien, efter at Ungarn har lukket sin grænse til Kroatien.

storybild

(Billede: AP/Polfoto)

De første busser fyldt med migranter og flygtninge ankom tidligt lørdag til Sloveniens grænse til Kroatien, siger det slovenske politi, efter at Ungarn lukkede sin grænse til Kroatien ved midnat.

- Bussen er ved grænseovergangen Gruskovje, og migranterne bliver nu registreret, siger politiets talsmand, Bojan Kitel, til Reuters.

LÆS OGSÅ: Ungarn lukker grænsen for migranter i nat

Slovenien har aflyst al jernbanetrafik til Kroatien, så migranter og flygtninge ikke er i stand til komme til landet med tog. Slovenerne siger, at de taler med Kroatien om at dirigere alle migranter gennem kun to grænseovergange.

I den seneste måned er kun omkring 3000 migranter kommer gennem Slovenien, som siger, at det vil kunne tage imod omkring 8000 dagligt.

Ungarn lukkede grænsen mod Kroatien sent fredag.

- Det sker for at dæmme op for de tusindvis af flygtninge og migranter, der dagligt ankommer til grænsen, sagde Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto.

LÆS OGSÅ: Politi skyder og dræber migrant i grænsetumult

Han tilføjede, at EU-topmødet i Bruxelles ikke har resulteret i en beslutning om at beskytte Grækenlands grænser, og derfor mener Ungarn, at landet skal beskytte Schengen-områdets ydre grænser.

- Ungarn har informeret sine nabolande Kroatien, Slovenien, Polen, Slovakiet og Østrig om beslutningen, sagde Szijjarto.

I stedet vil der blive oprettet to transitzoner ved grænsen, hvor det er muligt at søge om asyl, sagde ministeren.

Nye tal for Den Internationale Organisation for Migration (IOM) viser, at flere end 613.000 mennesker er rejst over Middelhavet til Europa i år.

Langt de fleste - 473.000 - er ankommet til Grækenland, hvorfra størstedelen rejser videre nordpå. Hundredtusinder af dem har kurs mod Tyskland eller andre lande i det nordlige Europa.

De vælger en rute, der går gennem Balkan-landene og videre gennem Ungarn.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress