Af - 11/10-15 17:50

Forsker: Fukushima-stråling forårsager massiv cancer-stigning hos børnForsker: Fukushima-stråling forårsager massiv cancer-stigning hos børn

Katastrofen fra 2011 går hårdt udover de japanske børn, mener professor. Andre er mere påpasselige, men anfægter ikke tallene.

Bildstrecke im Grossformat »

Et nyt japansk studie giver et skræmmende indblik i følgevirkningerne af Fukushima-katastrofen fra 2011, hvor tre af atomkraftværket seks reaktorer nedsmeltede med massive radioaktive udslip som resultat.

Sammenlignet med resten af landet rammes områdets unge 20 til 50 gange oftere af kræft i skjoldbruskkirtlen, siger manden bag studiet Toshihide Tsuda til AP.

- Det er mere end ventet, og det sker hurtigere end forventet, siger Tsuda.

LÆS OGSÅ: Galleri: Japansk mand trodser atom-ulykke for at hjælpe sine dyr

De fleste af områdets 370.000 børn er blevet tjekket siden marts 2011, og det fulde studie vil blive offentliggjort til november. Den seneste opgørelse fra august viste, at 137 af de 370.000 børn er ramt af kræft. Det skal ses i lyset af, at kræft i skjoldbruskkirtlen menes at forekomme hos omkring en eller to ud af én million børn.

Studiet er særligt interessant, da regeringen tidligere har afvist, at nedsmeltningen og den dertilhørende stråling skulle resultere i en øget risiko for at blive syg. Og det er da også videnskabeligt umuligt at skabe et link mellem et individs kræftdiagnose og konkret stråling, skriver AP.

LÆS OGSÅ: Stråling i grundvandet ved Fukushima stiger

Derfor angribes Tsudas forskning allerede fra flere sider. Ikke fordi der stilles spørgsmålstegn ved, at langt flere børn rammes af kræft i området. Men det er årsagen dertil, som er til diskussion.

- Dr. Tsudas undersøgelse har begrænsninger. Herunder en vurderingen af strålingsniveauet mod skjoldbruskkirtlen og muligheden for fuldt ud at kunne vurdere screeninger af de sager, hvor kræften er blevet opdaget, siger Andrew Olshan fra University of North Carolina, der dog ikke ønsker at skyde studiet ned. Tværtimod.

- Uanset hvad, så er dette studie essentielt i den fortsatte undersøgelse af mulige sundhedspåvirkninger, for regeringens håndtering heraf og for at øge offentlighedens kendskab, fastslår han.

LÆS OGSÅ: Fire ton radioaktivt vand siver fra a-værk

LÆS OGSÅ: Japan lukker den sidste atomreaktor

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress