Af Lars Dinesen - 29/09-15 15:28

Volkswagen vil indkalde 11 millioner bilerVolkswagen vil indkalde 11 millioner biler

Dieselbiler vil blive indkaldt til værksted i de nærmeste dage, siger topchef, der venter en møjsommelig vej.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Michael Kappeler)

Volkswagen oplyser tirsdag, at det har planer om at indkalde 11 millioner biler, og at et større antal køretøjer inden for de nærmeste dage skal sendes på værksteder for at få lovliggjort deres udstødninger.

Den nye chef for VW, Matthias Müller siger, at bilfabrikken "inden for de næste dage" vil bede kunder med dieselbiler om at få udskiftet dele, som gjorde det muligt for VW at snyde med udledningen af såkaldte NOx-partikler.

En udskiftning af den famøse software, som de amerikanske miljømyndighederne har afsløret, vil ifølge analytikere koste Volkswagen langt over 40 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: 700.000 Seat-biler er udstyret med snydesoftware

Den danske afdeling af Volkswagen har oplyst, at det i Danmark drejer sig om 91.000 biler, der er berørt af skandalen.

Volkswagen, der er Europas og verdens største bilfabrik, har erkendt, at det har bedraget kunder og myndigheder ved at lade dieselbiler udlede giftige gasser ud over den tillade grænse.

Kun når bilerne blev kaldt til kontrol og syn, sørger en software for, at udstødningsgasserne overholder kravene.

LÆS OGSÅ: Skoda: 1,2 millioner biler er udstyret med snydeprogram

- Vi står over for en lang og møjsommelig vandring og en masse hårdt arbejde, sagde Matthias Müller, da han talte bag lukkede døre til 1000 chefer i Volkswagen mandag aften.

- Vi vil kun være stand til at gøre trinvise fremskridt, og der vil være tilbageslag, forklarede han tilhørerne.

Müller blev udpeget til bilfabrikkens topchef fredag som afløser for Martin Winterkorn. Mandag oplyste anklagemyndigheden, at man sigter Winterkorn for bedrageri.

LÆS OGSÅ: To millioner biler fra luksusmærket Audi er del af VW-snyd

Volkswagen har oplyst, at cirka 11 millioner biler er udstyret med den ulovlige software. Det drejer sig om fem millioner af Volkswagens egne biler, 2,1 millioner i bilfabrikkens luksusmærke Audi, og resten fordeler sig på søsterselskaberne Skoda i Tjekkiet og Seat i Spanien.

At indkalde 11 millioner biler vil være det højeste antal nogensinde fra en enkelt bilfabrik. Volkswagen oplyste i sidste uge, at det havde afsat 6,5 millioner euro (knap 490 milliarder kroner) i sit tredje kvartals regnskab til at dække krisens omkostninger.

LÆS OGSÅ: Forbrugerråd om skandalesag: Vi kontakter VW i Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress