Af - 12/10-16 08:10; Opdateret: 12/10-16 08:41

Italiensk kok: - I laver jo jeres kødsauce HELT forkert!Italiensk kok: - I laver jo jeres kødsauce HELT forkert!

En italiensk kok med en kæde af restauranter i England undrer sig over, hvordan folk laver bolognese.

Bildstrecke im Grossformat »

Mmmm. Spaghetti i kødsauce. Den blegdanske hofret man altid vender tilbage til, når man ikke har den fjerneste fantasi og idé om, hvad man skal gøre med aftensmad. Det er nemt, det er børnevenligt, og det smager jo fint nok.

Men det kunne smage så meget bedre, skal man tro den italienske stjernekok Antonio Carluccio. Han ejer den den britiske kæde af italienske restauranter, der passende hedder 'Carluccio's.

LÆS OGSÅ: Nyt studie hylder pasta: Det er slet ikke så fedende, som du tror

Og skal man tro ham, så er der især én ting, briter gør forkert, når de laver en kødsauce. Og det er en fejl, der meget nemt kan relateres til en god, dansk kødsauce, da det lyder som om, vi laver en magen til de uoplyste briters.

Det skriver Telegraph, der citerer ham fra Cheltenham Literature Festival, hvor han holdt et oplæg.

- Den her spaghetti bolognese, den findes ikke i Italien. I Italien hedder det tagliatelle bolognese med frisk pasta og helt uden nogle urter, sagde han og undrede sig over krydderiforbruget.

LÆS OGSÅ: Top fem: Disse retter spiser vi mest i hverdagen

- Når I tænker Italien, begynder I med det samme at putte oregano, basilikum, persille, hvidløg I... Og det er helt forkert.

Det er manden ikke den første til at sige. Tidligere har Massimo Bottura, der er kok på en tre-stjernet Michelin-restaurant, snakket om, at han har set nogle vanvittige versioner af retten.

I galleriet herover kan du se, hvad du så bør putte i din bolognese - hvis man skal lytte til italienske kokke.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress