Af Ritzau - 26/10-16 10:51; Opdateret: 26/10-16 11:29

Montenegros veteranleder vil trække sig tilbageMontenegros veteranleder vil trække sig tilbage

Den 54-årige Milo Djukanovic førte an ved Montenegros løsrivelse i 2006 og bragte Balkanlandet tæt på Vesten.

storybild

Montenegros veteranleder, Milo Djukanovic, har meddelt, at han ikke vil fortsætte som premierminister i den næste regering, oplyser hans parti. Den 54-årige Djukanovic førte an, da Montenegro løsrev sig fra Serbien i 2006 og førte sit land tæt på Vesten. Men hans kritikere kalder ham korrupt, nepotistisk og beskylder ham for at have forbindelser til organiseret kriminalitet. (Billede: Scanpix/Savo Prelevic)

Montenegros veteranleder, Milo Djukanovic, har meddelt, at han ikke vil fortsætte som premierminister i den næste regering, oplyser hans parti.

Partiledelsen har besluttet at nominere den tidligere nationale sikkerhedschef Dusko Markovic, som kandidat til at overtage posten som regeringschef, oplyser hans socialistiske parti, DPS.

En partikomité ventes at godkende beslutningen i denne uge.

Djukanovic, som to gange tidligere er trådt tilbage som regeringschef, har været en dominerede skikkelse i det lille Balkan-land i meget lang tid.

Han har siden 1991 både været premierminister og præsident.

Den afgående leder har styret Montenegro tættere på Vesten og frem til Natos dørtærskel.

Den 54-årige Djukanovic førte an, da Montenegro løsrev sig fra Serbien i 2006.

Men hans kritikere kalder ham korrupt, nepotistisk og beskylder ham for at have forbindelser til organiseret kriminalitet.

Ved det nylige valg i Montenegro agiterede han for, at landet stod ved en skillevej mellem Vesten og Rusland.

De slaviske lande har traditionelt været allieret med Rusland.

Valget blev præget af anholdelser af en snes serbere, som blev beskyldt for at have planlagt angreb og sabotageaktioner vendt mod regeringen.

Demokratisk Front, som er landets største oppositionsparti, ønsker tættere bånd til Rusland. Partiet er modstander af medlemskab af EU og Nato.

Der bor omkring 620.000 mennesker i Montenegro. Befolkningen er dybt splittet i spørgsmålet om relationerne til Nato.

Mange har modstand mod Nato på grund af den vestlige alliances bombardementer af Den Føderale Republik Jugoslavien i 1999.

Montegro var på det tidspunkt stadig en del af Jugoslavien sammen med Serbien.

Kritikere beskylder Djukanovic for at udnytte geopolitiske konflikter til at bortlede opmærksomheden fra de sociale og økonomiske problemer, som optager vælgerne mest.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress