Af - 27/07-16 12:45

I livsfare: Baby glemt i stegende varm bil i tre timerI livsfare: Baby glemt i stegende varm bil i tre timer

Et 14 måneder gammelt barn fra Alabama er indlagt på intensiv, efter det blev glemt i mere end 70 graders varme.

storybild

Genrebillede. (Billede: Scanpix)

En fatal forglemmelse hos en amerikansk far var i sidste uge tæt på at koste hans lille datter livet.

Da han kørte på arbejde i Birmingham, Alabama, glemte han, at hans 14 måneder gamle datter var med på bagsædet i et barnesæde, som vender bagud.

LÆS OGSÅ: Mor glemte vandslangen - Hendes baby fik andengrads-forbrændinger

Først tre timer efter, han var ankommet, ved middagstid, gik katastrofen op for ham, og han ringede straks efter en ambulance.

Barnet var i yderste livsfare, da det ankom til hospitalet, og et team på hele 12 læger arbejdede på at redde dets liv.

LÆS OGSÅ: Kvinde satte sig på glohede mønter i bilen - fik slemme forbrændinger

Det er endnu usikkert, om den lille pige klarer strabadserne i sidste ende, men indtil videre er barnet stadig i live, skriver WBRC.

Politiet har ikke taget stilling til, om faren skal straffes for sine handlinger, der indtil videre betragtes som ren forglemmelse.

- Lige nu er førsteprioriteten at få barnet gennem krisen, og så skal vores efterforskere begynde på efterforskningen, tale med begge forældre og virkelig komme til bunds i, hvad der rent faktisk er sket, siger talsmanden hos politiet i Birmingham, Sean Edwards, til WBRC.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress