Af Ritzau - 21/07-16 17:58; Opdateret: 21/07-16 18:35

Tyrkiet sætter menneskerettigheder på standbyTyrkiet sætter menneskerettigheder på standby

Oppositionen advarer om mulige krænkelser af menneskeretten, efter Tyrkiets regering suspenderer konvention.

storybild

Her ses Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. (Billede: Scanpix)

Tyrkiet vil midlertidigt suspendere dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, oplyser landets vicepremierminister, Numan Kurtulmus.

Han tilføjer, at tiltaget ligner det, der blev iværksat af den franske regering efter de nylige angreb i Frankrig.

LÆS OGSÅ: Øjenvidne: Tyrkerne har vænnet sig til kaos i landet

Den tyrkiske regerings seneste skridt får landets to største oppositionspartier til at advare om, at undtagelsestilstanden, der blev indført onsdag aften, kan bruges til at krænke befolkningens grundlæggende rettigheder.

Efter fredagens fejlslagne kupforsøg har præsident Recep Tayyip Erdogan og regeringen gennemført en større udrensning.

LÆS OGSÅ: Danskere i Tyrkiet rådes til at opbevare passet på sig

Blandt andet er 9000 politibetjente blevet fjernet fra tjeneste. Flere end 6000 medlemmer af de væbnede styrker er blevet anholdt, og det samme er næsten 3000 dommere og anklagere.

- Kupforsøget 15. juli har udviklet sig til en mulighed og et værktøj til at rydde dem af vejen, der er imod regeringen, og til at indskrænke de demokratiske rettigheder og friheder yderligere, skriver det prokurdiske parti HDP i en udtalelse.

Partiet advarer også om præsident Erdogans "enevældige styre". Oppositionen beskylder ham for at blive stadigt mere autoritær og for at have forsøgt at koncentrere magten hos sig selv, siden han først blev premierminister i 2003.

LÆS OGSÅ: Tyrkiske soldater får to måneders fængsel for flugtforsøg

Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, er orienteret om, at Tyrkiet midlertidigt vil suspendere dele af menneskerettighedskonventionen.

Der er dog en række artikler, Tyrkiet som medlem af Europarådet ikke kan se bort fra på trods af undtagelsestilstanden, oplyser Europarådet i en pressemeddelelse. Det drejer sig blandt andet om retten til liv og forbud mod tortur.

LÆS OGSÅ: DF vil kalde tyrkisk ambassadør til orden

Torsdag eftermiddag vedtog det tyrkiske parlament formelt den undtagelsestilstand, der skal gælde i tre måneder. 346 af parlamentets 550 medlemmer stemte for.

- Det er uærlighed, utaknemmelighed og et civilt kup mod parlamentet, sagde Özgür Özel, gruppeordfører i det største oppositionsparti, CHP, til tv-stationen CNN Türk umiddelbart inden undtagelsestilstanden blev vedtaget i parlamentet.

/ritzau/dpa

LÆS OGSÅ: V: Tyrkiet krydser rød streg med dødsstraf

LÆS OGSÅ: Journalister: Time for time bliver tyrkisk presse mindre fri

LÆS OGSÅ: LA vil stoppe Tyrkiets optagelse i EU

LÆS OGSÅ: Tyskland håber på kortvarig tyrkisk undtagelsestilstand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress