29/10-15 14:29

Observatør: Kun hvert fjerde russiske offer er IS-krigerObservatør: Kun hvert fjerde russiske offer er IS-kriger

n tredjedel af ofrene for russiske bomber er civile ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

storybild

(Billede: Alexei Druzhinin)

Russiske bombetogter i Syrien har kostet knap 600 mennesker livet, meddeler en britisk observatørgruppe i en samlet opgørelse over tabene.

Færre end en fjerdedel af ofrene er militante medlemmer af Islamisk Stat, mens en tredjedel er civile.

Regeringen i Moskva sagde i forbindelse med lanceringen af bombekampagnen 30. september, at målet var terrorister og i særdeleshed Islamisk Stat.

I alt har russernes angreb kostet 595 mennesker livet ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, som baserer sine oplysninger på et netværk af kilder i Syrien.

Af dem var 131 militante fra den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat, mens 279 andre var militante fra andre oprørsgrupper, der kæmper for at fjerne præsident Bashar al-Assad fra magten.

En tredjedel af ofrene, 185 personer, var civile, heriblandt 48 børn.

USA har beskyldt russerne for at beskyde og dræbe oprørere, som støttes af amerikanerne.

FN har i en rapport fra organisationens menneskerettighedskontor desuden sagt, at Rusland har dræbt en hel syrisk familie i et luftangreb med massive civile tab til følge. Det har Rusland torsdag afvist i en vred reaktion.

Den russiske kampmission har givet Assad et pusterum, efter at styret frem mod sommeren var kommet under ekstremt pres fra forskellige oprørsgrupper.

USA har bekæmpet Islamisk Stat siden september 2014 med støtte af en smal alliance.

Amerikanerne har fået større opbakning i kampen mod IS i nabolandet Irak, hvis regering - modsat Assad-styret - har efterspurgt militær hjælp.

Den britiske observatørgruppe har opgivet antallet af dræbte i de amerikanske angreb til 3649 personer, hvoraf 3276 skulle være IS-militante, mens 147 var fra Nusra Fronten, som er en anden ekstremistisk gruppe i landet.

Kun seks procent af amerikanernes ofre var civile ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

LÆS OGSÅ: Anklage mod fængslet Syrien-kriger er klar om kort tid

LÆS OGSÅ: USA indkalder til møde for at afsætte Assad

LÆS OGSÅ: Den Frie Syriske Hær: Stop med at bombe os Rusland

LÆS OGSÅ: Lektor: Vesten bærer et ansvar for at IS blev skabt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress