Af - 25/10-15 14:02

Stor kæde vælger pige med handicap som Halloween-modelStor kæde vælger pige med handicap som Halloween-model

Den amerikanske detailkæde Target får massiv ros for at bruge model med handicap.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik videre for at se flere billeder af reklamen og andre eksempler på diversitet blandt børnemodeller.

Kære Target. Jeg elsker jer.

Sådan indleder den amerikanske mor Jen Spickenagel Kroll en Facebook-opdatering omkring en reklamekampagne af detailkæden Target.

I reklamen ses en glad pige med krykker i lyseblå prinsesse-kostume.

"Tak for at I inkluderer et barn med bøjle og krykker i deres reklamekampagne! Og som intet mindre end Elsa (populær figur fra filmen "Frozen"/"Frost", red.)! Min datter, som har krykker og ben-proteser, kommer til at flippe helt ud, når hun ser dette!" skriver moderen.

"Det er uvurderligt at normalisere børns handicap," slutter hun i opdateringen, der siden er blevet delt mere end 5.000 gange.

På Twitter er der også flere, der roser Target for valget af model i Halloween-kostume-reklamen.





Men kommer vi så til at se det samme i Danmark? Hos Dansk Supermarked har man et særligt dogme, når det handler børnene i reklamer, skriver pressechef Mads Hvitved Grand til metroxpress.

"Vi har for eksempel hos os et dogme om, at børn i vores reklamer skal ligne "rigtige" børn: Altså de må godt have skæve tænder, bøjle på tænderne, være at forskellig etnisk herkomst etc."

"Ikke for at spekulere i det, men fordi vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af," skriver han og tilføjer, at han tror på, man vil kunne se børn med handicap i danske reklamer i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Denne 4-årige smelter alles hjerter i ny reklame

LÆS OGSÅ: Pige med Downs syndrom drømte om modelkarriere - nu er hun booket til New York Fashion Week

LÆS OGSÅ: Model med Downs syndrom vil ændre vores skønhedsideal

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress